torsdag den 16. september 2010

Underfundigheder

Saa gik der atter lidt tid!
Jeg vil gerne starte dette indlaeg med nogle smaa observationer jeg har gjort mig indtil videre. Der er saa mange underfundige karaktertraek som man langsomt laegger maerke til og som allesammen er en del af charmen...

En meget vigtig regel i Vietnam er at ALT kan vaere paa en scooter, og med alt mener jeg fx: en familie paa 5 personer, traeer, cykler (ja i flertal), 10 kasser oel, doede hunde, grise og fugle, diverse moebler - samlede eller hele - kort sagt alt hvad man har brug for at transportere kan vaere paa en scooter hvis man har nok snor og nok is i maven.

...hvilket bringer mig til naeste observation: vietnamesere har for meget is i maven. Jeg saa en dag en mand der paa motorvejen koerte meget hurtigt paa sin scooter mens han laa paa ryggen og styrede med foedderne. I det hele taget er der ikke den samme respekt over for motorveje som man er vant til herhjemme. Motorvejen lader til at vaere et oplagt sted for alt lige fra fodboldkampe til cykelture. (Hvis man har set "Fuglekrigen" kunne man godt spekulere over om man i Vietnam rent faktisk faar besked paa at gaa ud og lege i trafikken?)

I Vietnam kan alt laves af Bambus hvilket jeg personligt er meget imponeret af. Man kan lave instrumenter, doere, huse, skovle, stiladser, sko, smykker, skriveredskaber og meget mere, det er en meget praktisk plante.

I Vietnam er en meget lang tommelfingernegl hos maend et udtryk for en rebelsk og kontraer attitude, og tilmed et lettere farligt vaaben!

I Vietnam er Danmark kendt for godt broed...

I Vietnam har man ikke brug for trafikskilte, vigepligt, sikkerhedsseler og andet pjat.

I Vietnam er alt et potentielt job, fx det at gaa rundt og saelge tandstikker ved udendoers restauranter omkring spisetid.

I Vietnam er man en skam for familien og betragtet som uattraktiv hvis man ikke er gift naar man er 30.

I Vietnam kan man faa is med boennesmag - det er ikke helt skidt!

I Vietnam finder man dyrevelfaerd overvurderet; 10 hunde kan da sagtens vaere i et bur paa 1x1 meter, og hold nu op, hoens har jo i virkeligheden ikke brug for luft og sollys, det ved alle da.

I Vietnam er der udtvaerede regnbuer bag skyerne af og til! (Billeder kommer senere, og jeg tager i oevrigt ikke imod uromtantiske, videnskabelige forklaringer paa dette faenomen!)

I Vietnam kan man komme med bus til den anden ende af byen for 3 kr.

I Vietnam er intet saa helligt at det ikke kan goeres paa gaden! Her taler vi om at lave mad, spise, urinere mv., spille spil, sove, drikke sig fuld, forhandle, holde moeder osv.

I Vietnam kan man faa bildaek under sine sko hvis man lyster. Jeg blev en dag stoppet af en skomager der fluks spottede den arme tilstand mine samdaler aabenbart var i. Remmene var ganske rigtig gaaet lidt op i soemmene og ja de sandaler havde da overlevet en uges tisstoev og trav paa Roskilde Festival, jeg synes nu de klarede sig ganske godt. Han gik dog efter af have syet lidt paa dem i gang med at tilskaere stykker af bildaek og lime dem under bunden. Jeg var saa betaget af hans fingersnilde at jeg bare lod ham goere hvad end han mente var bedst for skoene. Saa efter syning, lapning, skosvaerte og pudsning var jeg klar til meget mere raskt trav med mine gode gamle sandaler, og fik til og med konplimenter fra andre skomagere jeg moedte. Det var en god dag...

I Vietnam spiser de hunde. (Ja det vidste i godt, men den var da oplagt.)

Naa, udover den tid jeg bruger paa at observere og tage paa ture, saa er jeg her jo egentlig ogsaa for at arbejde og redde verden. Jeg er godt klar over at der ikke har staaet saa meget om denne del af rejsen i min blog, men det er fordi det har lavet indtil nu har vaeret mere eller mindre ensformigt og i bund og grund ret meningsloest. Friendship Village (ja det er saa smuk og fint), er et godt koncept og boernene, der bor der har det godt og trives. Men det organisationen har brug for er donationer og af og til nogle workcamps, der kan komme og lave en masse praktisk arbejde paa ingen tid. Jeg vil ikke paastaa at stedet er egnet for individuelle frivillige. Desuden har de mens jeg har vaeret der, haft for mange frivillige til at arbejde der. Et eksempel paa denne paastand er at jeg i den foerste maaned brugte et par timer hver morgen paa at skaere graes ned i haven, hvorefter jeg fandt ud af at de havde en maskine til det formaal, naar de selv skulle i gang.. En anelse demoraliserende. Desuden er det ikke tilfredsstillende nok for mig at tegne og lege hver eneste dag og goere et stykke arbejde som enhver anden kunne have gjort. Selvfoelgelig er det vigtigt at boernene faar lov til at lege og er glade, men som sagt er der mange frivillige derude og det goer ingen forskel for dem om man kommer paa arbejde eller ej fandt jeg ud af da jeg var syg for et par uger siden, og fik at vide at det ikke var noedvendigt at ringe og sige til nogen. Jeg har kort sagt ikke betalt penge for at faa lov til at foele mig ligegyldig, saa jeg har snakket med dem her paa kontoret og har faaet lov til at undervise engelsk paa et gymansie i Hanoi i stedet for (ja man skulle tro det var et tegn paa at jeg bare ikke kan undvaere skolesystemet). Jeg var lige ude og se stedet og besoege en af de klasser jeg skal have, i dag. Jeg var rigtig positivt overrasket, de var allesammen rigtig soede og imoedekommende, laerer saavel som elever, og jeg var lettet over at jeg tilsyneladende ikke behoever at finde ukendte autoritaere sider af mig selv frem (hvilket ogsaa godt kunne blive svaert eftersom eleverne kun er et par aar yngre end mig).

Saa jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang med at arbejde der. Det eneste problem er at de er meget glade for sang og insiterede paa at jeg skulle synge en dansk sang foran hele klassen, da jeg praesenterede mig selv for dem i dag. Den eneste sang jeg kunne finde paa, paa det tidspunkt var dog en Peter Belli sang, og den turde jeg ikke rigtig give mig i kast med saa jeg har lovet at finde en sang jeg kan synge til naeste gang.. Yikes..

Af andet spaendende er at jeg skal til Hoi An i morgen med Hin. Hoi An er en lille by ca. i midten af Vietnam, der er kendt for rigtig gode skraeddere og laekre strande saa det skal nok blive sweet. Men hvad der er endnu bedre er at jeg skal med til et bryllup loerdag, det er jeg meget spaendt paa!

Pas godt paa jer selv og lad vaere med at skifte hest i vadestedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar