Det er tirsdag, klokken er 14.26 og jeg sidder lige her og tager mig et pusterum, efter at have vaeret ude i den evigt kaotiske trafik. Temperaturen maaler 36 grader lige nu, men jeg fik lige at vide at den nuvaerende luftfugtighed goer at foeles som 47 grader.. Pyh, saa kan jeg bedre forstaa at jeg sveder saa meget at mine fingre er rynkede!
Jeg kom tilbage til Hanoi efter min weekend i Hoi an i gaar aftes ved 21 tiden. Det har vaeret en virkelig begivenhedsrig og helt fantastisk weekend. Jeg floej med Hin og hendes far til Danang fredag eftermiddag. Vi blev hentet i lufthavnen af Hin's onkel og hans niece og koerte saa ud til den vordende brudgoms hus. Her var en hel masse familie samlet, og havde pyntet utrolig fint op med roede og lyseroede silkebaand og store stykker stof paa vaeggene med guldbroderier mm. Hin og hendes far var i virkeligheden ikke i familie med nogen af gaesterne eller brudeparret og kendte naesten ingen af de tilstedevaerende, men det lod man ikke maerke til hvis man ikke vidste det i forvejen. Alle virkede som en stor familie og inddrog ogsaa ivrigt mig i denne flok. Jeg blev mere og mere frustreret over ikke at kunne snakke flydende vietnamesisk, de var saa ivrige efter at snakke og det var aergeligt at maatte skuffe dem gang paa gang med mit uforstaaende ansigtsudtryk. Dog var de meget begejstrede over den smule jeg trods alt kunne sige: ting som cam on (tak), noung qua (meget laekkert - om maden), rat vui duruc gap ban (rart at moede dig) og no qua (jeg er meget maet) - en meget brugbar saetning naar dine sidemaend under maaltidet for femte gang fylder din skaal.
Jeg blev meget konfus da vi efter aftensmaden kiggede paa bryllupsbilleder af det selv samme par hvis bryllup vi var kommet for at fejre. Der var rigtig mange proffesionelle billeder af parret i forskellige omgivelser, blandt andet paa stranden og i en skov, men der var ogsaa "amatoer" billeder fra en anden bryllupsfest. Jeg fandt ud af at de allerede var blevet gift og havde holdt bryllupsfest i brudens hjemby, og nu skulle de saa holde fest nummer 2 i gommens by.
Brylluppet startede naeste morgen klokken 7 hvor alle stod op og skulle goere sig klar, der var et virvar af folk i det store hus, men jeg lagde maerke til at de vietnamesiske kvinder er vaesentligt hurtigere til at komme i festlige folder end man typisk er vant til i Danmark. Det eneste make-up de brugte var massevis af meget hvid foundation, hvilket jeg personligt synes fik dem til at se lidt halvsloeje ud, men saadan skal det nok vaere. Da alle var klar tog samtlige gaester afsted i tre minibusser for at koere ud til et hotel og hente bruden og hendes foraeldre, traditionen tro. Bruden var paa dette tidspunkt ifoert den traditionelle brudekjole i roedt og guld, med en stor rund hat. gavegivningen var meget cerimoniel: brudeparret stod midt i den store stue og en efter en gik gaesterne op og gav deres gave og fik taget billeder med parret. Det er skik (fortalte Hin mig) at svigerforaeldrene giver meget kostbare gaver. Bruden fik en stor guldhaskaede og guldoereringe af svigerforaldrene og begge fik mange guldringe af nogle af de naermeste familiemedlemmer. Gommens bedstemor holdt en (tilsyneladende) meget roerende tale om familiebaand og aandelig velstand foran parret og resten af forsamlingen; flere af gaesterne og bruden kneb en taare.
Efter den cerimoni tog vi til et meget fint hotel - Queens palace - hvor vi skulle spise frokost. Jeg og de andre unge kvindelige gaester stod og tog imod alle gaesterne, der alle afleverede en konvolut med penge i et lille traehus paa bordet. Derefter gik vi op til det store lokale hvor vi skulle spise. "Fancy" er nok det bedste ord at saette paa det hele. Alle borde og stole var daekket med hvid silke og soelvpallietter. Der var store blomsterdekorationer paa bordene og der var en kaempe scene med balloner og flere blomster paa. Frokosten var et stort show, men konfetti, dansere paa scenen og folk i fine uniformer der serverede vin. Under selve frokosten kunne gaesterne gaa op paa scenen efter tur og synge en sang til brudeparret - saa mere fancy var det ikke end at der ogsaa blev blandet noget karaoke ind i det. Der kom hele tiden ny mad og frokosten var overstaaet ganske hurtigt, vi var tilbage i huset ved 15 tiden. Det var en rigtig sjov oplevelse at vaere en del af, og ingen synes det var maerkeligt at jeg som fremmed var med, men saadan er det for det meste, som rygtet siger det, er vietnamesere generelt umaadeligt gaestfrie.
Senere tog Hin og jeg til Hoi an, en by der virkelig er et besoeg vaerd. Efter snart 2 maaneder i Hanoi var det en befrielse at komme til den meget lille og meget stilfaerdige og smukke by. Der var de traditionelle kuloerte papirlamper og smaa hyggelige butikker overalt, og folk tog det generelt lidt mere med ro. Her var vi fra loerdag eftermiddag til mandag morgen. Vi gik ud paa nogle af de lokale barer om aftenen og fik ogsaa shoppet en del hvilket var naermest obligatorisk eftersom at byen er kendetegnet ved de mange smaa skraedderbutikker. Soendag koebte vi en masse frugt og cyklede til stranden, hvor vi chillede det meste af dagen, virkelig laekkert. Jeg blev selvfoelgelig roed selvom jeg var under parasollerne meget af tiden, men det var det hele vaerd hehe.. Efter at have spist en enorm og vanddrivende laekker skalddyrsfrokost med familien i Danang mandag, floej vi tilbage til Hanoi om eftermiddagen. I dag har jeg vaeret oppe paa den skole hvor jeg skal undervise resten af tiden for at snakke om hvilke timer jeg skal have osv. Det er en fancy skole for "extra talentfulde" unge mennesker, men paa trods at det, var engelsklaereren ret svaer at forstaa. Vi fandt dog ud af det hele og jeg skal starte med at have 5 timer i overmorgen, jeg faar dog lov til at kigge lidt foerst saa det er rart. Jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang, eleverne virker virkeligt soede og interesserede.
NU vil jeg hoppe paa min toptunede cykel og koebe en ordentlig roevfuld frugt paa det lokale marked!
Da bien (= farvel, jep det bliver bedre og bedre!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar