Hende der fra vesten

Vi tog til Hin's hjemby om torsdagen i stedet for loerdag, saa vi stod tidligt op torsdag og koerte paa familiens to scootere laaangt ud paa landet hvor der var smukt og uspoleret og ikke fandtes turister. Der boede Hin's ret omfangsrige familie naesten side om side med hinanden. Det foerste hus vi besoegte var Hin's bedsteforaeldre, der begge var 90 aar gamle, men ikke desto mindre fulde af gnist og skaemt! Sammen med dem boede ogsaa nogle af Hin's mostre, der tog sig af bedsteforaeldrene paa deres gamle dage som det er skik at goere i Vietnam. Jeg fandt ud af at Hin havde en del mostre, hele 8 for at vaere praecis, saa derfor var der mange huse at besoege, og hvert hus havde sit eget saerpraeg og var fuldt af imoedekommende mennesker og nysgerrige blikke.

Jeg fandt ud af at det meste af familien aldrig foer havde set en vesterlaending, og jeg var meget overrasket og smigret over hvor soede og aabne de allesammen var, selvom jeg var fremmed og ikke lignede noget de havde set foer. De lod sig heller ikke holde tilbage af sprogbarrieren imellem os og foerte af og til lange (ensvejs) samtaler med mig, de morede sig meget over mine raadvilde blikke, det var ret hyggeligt.
Hin oversatte af og til for mig, og de fleste samtaler handlede om hvor vidt jeg havde taenkt mig at blive gift med en vietnamesisk mand; de havde nemlig allesammen soenner nok.
De var kort sagt allesammen rigtig soede og sjove og det var virkelig spaendende at opleve den form for familieliv, der udgoer en meget stoerre del af hverdagen end man er vant til i Danmark.
I det stoerste hus vi besoegte, en af mostrenes hus, spiste vi allesammen et stort maaltid paa gulvet, det var utroligt laekkert. Senere fortalte Hin at jeg under det maaltid havde faaet spist en god portion hund og froe, saa det var vaeldigt!

Sidst paa eftermiddagen koerte vi tilbage til Hanoi og Hin's far kokkererede en laekker middag, der naesten kunne maale sig med min egen kaere faders kullinariske evner. Om aftenen tog vi ind til det gamle kvarter i Hanoi hvor der var kaempe fyrvaerkeri. Det var smukt og flot men det tog os hundrede aar at komme frem og tilbage fordi der var saa mange mennesker, og samtlige taxaer var optagede. Men byen var levende og flot dekoreret paa den festlige dag saa det var vi jo noedt til at opleve.

Jeg haaber jeg snart finder ud af at dele nogle af mine mange billeder med jer, men det er lidt noget boevl naar jeg ikke har min egen baerbar! Nu vil jeg gaa ned og spise en masse ris, ciao!