Regn i Huen

Fredag aften tog Amanda og jeg til Hanoi og fangede en natbus til Hue, en lille by i midten af Vietnam. Det var... en oplevelse! sengene var saeder der kunne laegges ned og saa var der et hul til foedderne saa man kunne ligge udstrakt. Det var egentlig overraskende komfortabelt. Der var 3 lange raekker og 2 etager af disse senge, saa der var kort sagt sovende, snorkende, boevlende mennesker paa alle sider af en, og busschaufoeren koerte som om han havde stjaalet bussen. MEN paa trods af det sov jeg faktisk rigtig fint og turen var hyggelig, vi snakkede med to australske pensionister, som havde oplevet en masse spaendende ting. Vi ankom til Hue ca. kl 9 om morgenen og tog derfra ud for at finde vores hostel. Derefter tog vi ud paa en lille gaatur for at kigge paa nogle templer og endte med at tage med en baad som vi lige kom forbi. Herfra saa vi blandt andet et tempel som skulle vaere roden til alt lykke, saa det var jo ikke helt skidt. Vi klappede ogsaa en heldig skildpadde paa hovedet her...

Hen paa eftermiddagen fik vi en lille massage, hvilket altid er sweet, og saa tullede vi lidt rundt for at kigge paa restauranter. Her faldt vi tilfaeldigvis over en reastaurant der lige havde aabnet og derfor havde gratis buffet - vold laekkert! Saa vi spiste os maette og runde og gik tilbage til vores hostel hvor vi lige kom i rette tid til gratis oel. Ja livet er godt her. Derefter tog vi med nogle australierere ud og drak oel og spillede pool indtil vi vaeltede og gik hjem i seng. I dag regner det helt vildt og Amanda har "ondt i haaret" saa vi har ikke rigtig lavet noget, bare spist god mad og set en film, hvilket man heller ikke skal kimse af. Saa alt i alt er status god, og i morgen drager vi til Hoi An og haaber paa bedre vejr!

Slut fideli fut dut

I dag var min sidste dag paa skolen, saa hele denne uge har bare vaeret fuld af spas og leg og andre userioesiteter, hvilket har vaeret virkelig hyggeligt. Alle eleverne har vaeret rigtig soede, nogle af dem holdte afskedsfester og havde koebt en masse slik og andre skrev soede farvel breve og gav gaver. Det gik alt sammen lige i hjertet! I dag havde vi et lille talent show-off hvor der blandt andet var en dreng der kunne beat-boxe og en pige der kunne spille mundharmonika, rimlig seje elever jeg havde mig der. Det er helt trist at taenke paa at jeg nok aldrig kommer til at se dem igen, oev oev.

Det er underligt at mit frivillige eventyr nu er slut, det er virkelig gaaet staerkt lige pludseligt, men saa igen alligevel ikke, der er sket saa meget. Men jeg glaeder mig voldsomt meget til de mange "ufrivillige" eventyr jeg har foran mig nu, det bliver da awesomely sweet! De naeste 17 dage skal jeg tulle rundt i Vietnam sammen med den svenske Amanda. Eller tulle er maaske saa meget sagt, vi skal se en voldsomt masse templer, grave, ruiner og andre gamle smukke ting, saa "rask trav" er nok et mere rammende udtryk. Vi skal foerst til Hue, en meget historisk lille by i midten af Vietnam. Derefter til Hoi An hvor jeg allerede har vaeret en gang, hvor der er smukke bjerge og selvfoelgelig masser af smaa skraedderbikse. Derefter til Dalat, fra Dalat til Ho Chi Minh City og herfra til Mekondeltaet og derefter til en lille oe der hedder noget i stil med Phu Quouc hvor man kan snorkle og dase og derefter tilbage til HCMC og derfra til Hanoi. Vi kommer hjem om aftenen d. 28. november saa jeg har lige et par dage til at slappe lidt af inden jeg skal hente skoenjomfruen Ida i lufthavnen d. 2. december. Vi bliver i Hanoi et par dage for at fejre Ida's foedselsdag og for lige at vise hende den kaotiske hovedstad inden vi tager til Laos hvor der efter sigende skulle vaere lidt mere stille og roligt hvilket jeg ser frem til!

Da vi stadig kun er teenagere har vi ikke planlagt saa meget endnu, men jeg ved dog at vi skal til Thailand efter Laos og derfra ogsaa en smut gennem Malaysia. Min kaere soester var saa rar at fortaelle mig at der lige nu er kaempe vulkan kaos i Indonesien, saa vi maa lige se om Bali naar at blive tilgaengeligt inden januar. Ellers skulle der nok vaere masser af andre ting at bruge lidt ekstra tid paa inden vi tager til Borneo og Hong Kong. En af de andre laerere har inviteret os til hendes bryllup d. 10. februar saa vi vender tilbage til Hanoi deromkring. Mmm, det er ikke daarligt med saadan et par maaneder i kikkerkten! Der er sikkert internet paa nogle af de hostels vi skal bo, saa jeg vil proeve at update jer lidt en gang imellem. Nu vil jeg gaa op og pakke alt mit rod sammen...

Kan i have det herligt, jeg savner jer!

The mad potter

Vaer hilset!
Jeg beklager at jeg ikke er saerlig god til at skrive regelmaessigt, men her kommer lige en lille update siden sidst! Sidste loerdag hjalp alle os friske frivillige her fra huset med at lave en Halloween fest paa en folkeskole. Der var et pro design-crew der havde malet flotte og blodige telte sa vi hjalp egentlig bare med at pynte op og bidragede ellers med begivenheder som at pakke en af vores venner ind i toiletpapir saa han kunne jage de hvinende boern, lavede sjove graeskarmaend og ellers bare hygge rundt. Selv samme dude som blev pakket ind i toiletpapir lavede ogsaa et beatbox nummer (med munden) med en vietnamesisk pige, hvilket jeg personligt synes var ret sejt.

Dagen efter tog jeg paa klassetur med den soede klasse der havde invieteret mig med. Det var virkelig sjovt at opleve og det var en rigtig hyggelig dag. Jeg var noedt til at staa op kl. 6. for at vaere paa skolen til tiden. Busturen stod selvfoelgelig paa karaoke paa den lille skaerm forest i bussen (lige foran mig) og daarlige komedier paa vietnamesisk, men det havde selvfoelgelig sin charme! Byen vi tog til var en rigtig hyggelig lille by der er kendt for dens talentfulde lerpotte-magere. Saa vi tog ind paa et lille vaerksted hvor vi fik hver vores dreje-fidus og en klat ler og saa ellers skulle udfolde vores kreative evner. Jeg synes personligt det er naesten farligt at beskaeftige sig med hastigt roterende ler, der i tide og utide kan finde paa at flyve af pladen mod uskyldige ofre! Men det hele gav god mening naar man saa de professionelle goere det. Mit potte / krukke fik dog et naesten autentisk, asymmetrisk middelalder-look, saa det saa jeg som en succes. Vi fik ogsaa lov til at male vores fine resultater, men da de ikke rigtig blev braendt ordentligt var de ikke saa funktionelle...

Denne uge har vaeret stille og rolig, jeg har vaeret en anelse syg, det er haardt at staa imod alle de fremmede bakterier naar man samtidig ikke faar sovet nok. Nu er det fredag (hvis i skulle vaere i tvivl kan i tjekke siden http://www.erdetfredag.dk/ ) og i aften skal vi ud og spise laekker is, da der er all you can eat buffet paa Fanny (en vaeldi fancy fransk looking iscafe). I morgen skal jeg underholde / distrahere Amanda i et par timer eller 5, mens hun faar en kaempe tatovering, saa det skal nok blive spaendende!

Nu vil jeg spise noget aftensmad, ellers er der jo ingen dessert og det ville vaere noget af et tab i dag..
Hav det gyldent!

...en styk twist

Nu har jeg faaet ordnet en hel masse praktiske ting, som fx at betale min restskat, forlaenge mit visum, forlaenge min rejseforsikring (den mangler lige at blive betalt men ellers) og aendre min flybillet. Saa nu kan jeg helt fast sige at jeg vender tilbage til Koebenhavns lufthavn d. 23. februar, jeg skal lige have afluret tidspunktet paa den meget besynderlige billet / kvittering som jeg har faaet. Et andet lille twist i den hidtidige plan er at jeg om ca. 2 uger tager paa en lille tur med den svenske Amanda ned gennem Vietnam. Vi skal med en masse natbusser, se historiske, naturlige, underlige og fascinerende ting og skal ogsaa rundt paa nogle af oerne ud for den sydlige kyst hvor der ogsaa skulle vaere rigtig spaendende, her skal vi blandt andet snorkle. Amanda har et vist flair for planlaegning saa hun har lavet en meget udfoerlig plan i word, der ganske vist er paa svensk men jeg skal gerne sende det til dem der gerne vil vide hvad vi laver.

Vi tager afsted d. 12. november og kommer tilbage d. 28. november. Saa derfra har jeg lige et par dage inden Ida kommer flyvende fra Danmark for at tage paa eventyr med mig. Vi skal vist ogsaa have lavet os en lidt mere fast plan snart, men indtil videre lyder planen nogenlunde saadan her: Hun kommer d. 2. december til Hanoi, derefter rejser vi (tror jeg) ned gennem Laos til Cambodia og fra Cambodia til Thailand hvor vi vist skal holde baade jul og dansk nytaar. Derefter rejser vi til Indonesien, hvor mange af oerne er endnu uvist men vi skal i hvert fald til Bali til nogle laekre strande og noget surf. Derefter vil vi gerne til Borneo og kigge paa regnskove og orange aber. Hvis der er tid kunne et smut til Filipinerne ikke vaere helt daarligt inden vi tager til Hong Kong omkring starten af februar for at fejre kinesisk nytaar. Derefter vender vi tilbage til Hanoi. En af de andre laerere paa min skole skal giftes d. 8. februar saa vi skulle gerne vaere tilbage inden da. Derefter er planen aaben indtil vi skal hjem hhv. d. 22. og 25. februar, men et sidste smut til Hoi An for at faa skraeddersyet noget toej kunne jo ikke vaere helt skidt! Ihh, jeg kan naesten ikke vente, det bliver saa vold spaendende!

Og nu er det hele lige om hjoernet, tiden flyver om muligt endnu hurtigere afsted nu. Men det bliver nu egentlig ret haardt at forlade alle de soede elever paa min skole. Min yndlingsklasse (ja det er daarlig stil at udpege en yndlingsklasse, men det er kun mig der ved det og de er virkelig helt specielle), har inviteret mig til med paa en tur de skal paa denne soendag til en lille landsby hvor de laver lerpotter, og hvor vi vist nok selv skal proeve at lave potter. Det varmer goer det, og jeg tror det bliver rigtig sjovt hvis det bliver. Man ved jo aldrig med teenagere og deres planlaegning, som min kaere fader har paapeget i flere aar, hehe.

Det var hvad jeg lige havde af nyt at fortaelle for nu!
Hav det smukt.

Toerret blaeksprutte og mandesko

Xin chao.

Det er nu mandag aften og jeg har en lille fridag i morgen saa dette er det helt rigtig tidspunkt til et lille blogindlaeg med beretninger om mine seneste bedrifter. Denne uges weekend var ret stille og rolig. Fredag tog jeg, to andre danske piger og en svensk pige hen til en lille landsby der ligger et par minutter vaek fra vores hus, hvor vi har fundet os et lille lokalt pool sted. Det koster 10.000 VND pr. time at spille hvilket svarer til 3 danske kroner, og en halvliters (og i oevrigt meget velsmagende) Hanoi Beer kan man faa til samme pris, saa det kunne jo ikke vaere meget bedre! Da det som naevnt er en lille landsby kommer der ikke saa mange udlaendinge for at spille pool saa da vi gik i gang kom der langsomt flere og flere vietnamesere til, der alle stod og kiggede paa i de par timer vi spillede. Vi har opfanget af de ikke spiller med at man enten er hel eller halv saa de kom med mange vildledende forslag under vores spil og flyttede ogsaa paa kuglerne af og til for at vaere behjaelpelige, fjollet altsaa.

Loerdag tog vi paa en lille roadtrip paa scooter til et hotel i Hanoi hvor de har en laekker pool som man kan faa lov til at laane for et mindre beloeb, saa der tilbragte vi hele loerdagen. Jeg havde selvfoelgelig latterlige maengder faktor 30 over alt men jeg var ikke desto mindre meget stolt over ikke at vaere blevet den mindste smule roed da dagen var omme (men som saedvanligt heller ikke nogen anden farve). Om aftenen hyggede vi med film, da vi ikke havde kraefter til saa meget andet efter en saa aktiv dag ved poolen hehe..

Soendag havde jeg en mission som jeg havde faaet Hin til at hjaelpe mig med: at finde mig nogle comboybukser naar nu det kolde vejr traenger sig paa. Det lyder maaske ganske simpelt men det er taet paa umuligt at finde bukser, som kan rumme min vestlige roev naar alle vietnamesere af den ene eller anden irriterende aarsag er bitte bitte smaa. Vi proeve foerst paa et lille marked hvor de kun havde smaa bukser. Her havde de til gengaeld mange fine sko men aabenbart er mine foedder ogsaa for store til den vietnamesiske kvindes stadard. Saa jeg endte med at koebe mig et par mandesko, hvilket nu er fint for mig. Men efter mange forgaeves forsoeg paa at finde bukser i de naeste par butikker var jeg nu ved at blive lidt modloes og synes pludselig at alle ekspedienterne betragtede mig med fordoemmende blikke, hvilket de selvfoelgelig ikke gjorde. Men det med at foele mig for stor paa alle leder og for stor til baaede toej og sko er ikke nogen vant fornemmelse! Vi fandt dog til sidst bukser der passede saa missionen var fuldfoert og det var endda pigebukser hehe..

Forresten tog vi, inden vi startede jagten paa buksen, en tur til frisoeren. Her fik jeg en laekker ansigts og hovedbundsmassage men desvaerre en ret uheldig frisure som man vist skal vaere vietnamesisk for at baere, saa i dag er mit haar sat op. Det var dog ikke desto mindre en oplevelse! Der var paa et tidspunkt tre maend der stod omkring mig, en af dem klippede mens to andre holdt hver sin tot af mit haar. Meningen med dette var ikke helt tydeligt for mig, da frisoeren havde rigeligt af de der sjove haarklips som de saedvanligvis bruger til at holde haartotterne med. Men det var nu alt sammen meget underholdende, ligesom min nye fritz, den er virkelig... funky....

I dag tog jeg efter skole med en af laererne hjem til hendes familie som kokkererede en laekker vietnamesisk middag for os. Hendes bror og hendes kaereste kunne begge snakke lidt engelsk og jeg kan snakke meget lidt vietnamesisk saa det blev til nogle underholdende samtaler. Broderen bor stadig i huset med hans kone og barn som det er skik og brug, og laereren der i oevrigt hedder Huong, bor 50 meter vaek fra hendes kaerestes hus hvor hun skal flytte ind naar de bliver gift her til februar. Hun fortalte mig at det med aegteskabet lidt var gruppepres fra hendes familie og hendes kaereste, da hun selv synes hun er lidt for ung til at blive gift, men det er der ikke noget at goere ved. Jeg er i oevrigt enig, hun er 22 aar, jeg kan slet ikke saette mig ind i at skulle til at vaere gift som 22 aarig, men saadan er der jo saa meget har jeg erfaret. Hendes familie var virkelig soede og gaestfri, middagen var rigtig laekker med hjemmelavede foraarsruller og andre gode ting. Efter middagen gik Huong, hendes kaereste og jeg ud i den lille landsby hvor de introducerede mig for spaendende spiser. Vi fik toerret blaeksprutte i strimler, en ret som de ofte spiser til morgenmad. Jeg var ret pjattet med det, det var sjovt at tygge paa og havde saadan en toer fiskesmag. Derefter fik vi et glas friskpresset sukkerroerssaft paa en anden lille gadecafe. Det var utroligt laekkert. Manden der serverede det havde en lille pressemaskine hvor han koerte de lange sukkerroer igennem. Jeg havde ikke forventet af saften ville vaere saa soed uden at vaere kogt op eller koncentreret paa anden vis, men det var virkelig godt.

Ellers sker der ikke noget revolutionerende, jeg er stadig glad for at undervise paa skolen, det er sjovt og udfordrende og hver dag er fuld af sjove smaa twists. Fx var der i gaar en dreng i min klasse der dansede moonwalk for mig og klassen, og gjorde det i oevrigt virkelig godt. Det virkelig rart at eleverne er meget bramfri paa det punkt, de er ikke bange for at udstille sig selv ved at danse eller synge foran resten af klassen, noget som danske 15 aarige skoleelever aldrig ville goere. Dette resulterer dog ogsaa i at jeg er noedt til at synge for dem af og til hvilket jo er en helt anden sag!
Ydermere (ja det er et genialt udtryk) er jeg blevet introduceret for et nyt faenomen; powerwalking, hvilket jeg og den svenske pige, Amanda, udoever i de smaa landsbyer heromkring med stor underholdningsvaerdi for vores forbipasserende. Hun er vandt til at "powerwalke" derhjemme, saa hun holder et haeftig tempo som jeg skiftevis gaar og smaaloeber for at foelge med paa. Det er rigtig sjovt at gaa rundt med power paa i lokalomraadet - folk kigger endnu mere end saedvanligt, men det er nu forstaaeligt nok, vi ser ret sjove ud naar vi kommer marcherende med svingede arme i raskt trav!

Det var alt for nu, hav det med sukker og floede!

Hist og her

Godmorgen!
Jeg haaber alt er vel in the state of Denmark, og at efteraaret viser sig fra sin gode side. Her i Hanoi er det langt om laenge ved at blive koeligere. Jeg er nu for foerste gang siden jeg kom trukket i lange bukser og en rigtig troeje, det foeles helt rart. Denne weekend har mange af de andre her fra huset vaeret paa en tur nordpaa saa der har vaeret ret stille i huset og masser af vand paa badevaerelset hvilket har vaeret en luksus!!
Fredag ville vi tage til et rave, ved en af de store soer omkring Vietnam, men da vi ankom fandt vi ud af at det var for den slags mennesker, der ankommer i store hvide audier og som har raad til at betale i dyre domme for at komme ind. Saa i stedet koerte vi en lille tur omkring soen paa scooter og fik os en oel. Jeg har ingen scooter men 4 af de andre fra huset har lejet en scooter, hvilket er utroligt praktisk naar man skal steder hen, isaer naar jeg kan sidde bagpaa. Loerdag var jeg sammen men Hin og var med hende ude hos nogle af de rige privatfamilier hvis boern hun underviser om aftenen. Stakkels boern altsaa; en af dem gik til klaverundervisning, engelskundervisning efter skoletid, tegneundervisning og ogsaa et par andre fag. Men de saa ud til at have det sjovt trods de vilde ambitioner, og vi spiste pandekager og legede lege, saa det var hyggeligt. Da jeg kom tilbage til huset drak jeg et par oel med Amanda, en svensk pige, og derefter tog vi ind til en lille landsby som vi begge koerer igennem hver dag paa vej til skole. Her havde vi nemlig spottet et poolbord. Da vi kom saa det ret forladt ud men der var en gammel mand i pyjamas, der sagde at vi godt kunne faa lov til at spille. Der kom hurtigt ret mange vietnamesere til som stod og saa paa mens vi spillede 3 spil. De synes tilsyneladende det var meget underholdende at se paa, jeg ved ikke om det siger noget om vores pool talent.

I gaar, soendag, tog vi med 3 scootere paa roadtrip til en lille by udenfor Hanoi for at se en slags fort eller tempel. Det var en sandt eventyr langs smaa mudrede veje langt langt ude paa landet. Det var ligesaa meget turen i sig selv, der var spaendende, da templet lignede saa mange andre templer vi efterhaanden har set. Om aftenen hyggede vi i faellesrummet med Ally McBeal. Dejligt.

Nu sidder jeg og skal lige finde paa noget at laere mine elever her i eftermiddag. Jeg har nu moedt alle klasserne og faaet mig et fast skema saa det er rart. Jeg synes stadig det er svaert at finde noget nyt og spaendende at vise dem hele tiden, isaer fordi det gerne skal kammofleres med sjove lege. Men jeg synes det er sjovt at opleve et helt andet skolesystem og en helt anden mentalitet, og eleverne er stadig rigtig soede og ivrige det meste af tiden. Jeg bebrejder dem ikke at de er traette af og til. Sidste uge snakkede jeg med dem om hvor meget tid de bruger paa skolearbejde og det er ikke saa lidt. Skolen starter kl 7 og slutter kl 17. Derudover skal de laese lektier fra kl 19 og et par timer frem hver aften. Og der er ogsaa undervisning om loerdagen, puha. Men det giver nu meget god mening naar man kan se hvor meget af deres undervisningstid de bruger paa lege og spil, i forhold til i danske skoler. Det er den vietnamesiske kultur i en noeddeskal; meget arbejdstid paa et lavt effektivitetsniveau. 

Men aah ha, tiden gaar og ballet med. Nu har jeg mindre end 6 uger tilbage her i Vietnam. Men jeg glaeder mig ogsaa til at komme ud og rejse bagefter, og se noget andet og helt nyt endnu engang.

Stilstand og eksplosion

Hej allesammen, i skal vide at i er savnede! Ja den kaere hjemve prikker til mig af og til. Det er nok mest fordi jeg ved at der er et godt stykke tid til jeg vender naesen hjemad, men tiden gaar staerkt det meste af tiden, saa foer jeg ved af det er jeg nok tilbage i Holstebro og laenges efter nye rejser. Saa jeg har bestemt mig for at graesset er groennest her nu!

Denne uge har der dog vaeret masser af tid til savn og andre alskens andre tanker. Jeg har ikke vaeret paa arbejde hele denne uge og har derfor bare tullet rundt, lidt her i Peace House og lidt i Hanoi. Jeg havde vaeret i gang med mit nye arbejde paa skolen i en uge. Det er ret udfordrende men ogsaa sjovt. Det er virkelig svaert at tilpasse undervisningen til saa mange forskellige niveauer og samtidig goere det sjovt og varieret med masser af lege og ting og sager. Jeg proevede ihaerdigt at lave smaa noter til mig selv i loebet af sidste uge omkring de forskellige klasser saa jeg ikke bliver ligesaa overrasket naeste uge. Men denne uge var der af aabenbart problemer med at faa lavet et skema til mig. Jeg skrev til dem flere gange i loebet af ugen om jeg snart kunne faa det men fik hver gang svaret: "Okay so you can take tomorrow off" fordi de endnu ikke havde lavet skemaet. Det fortsatte saa hele ugen saa jeg har haft en hel uge fri. Det er jo ikke rigtig noget at brokke sig over, men havde jeg vidst det fra starten af var jeg da taget paa en tur et eller andet sted hen. Og det skema jeg nu endelig har faaet er kun for 1 uge. Jeg havde lidt haabet paa en fast plan saa jeg kunne sige til eleverne hvornaar vi skulle ses igen og bede dem om at forberede noget eller lignende.
Det er en meget meget vietnamesisk situation det her....

Naa men det har nu egentlig vaeret meget rart med lidt fritid. Jeg fandt en lille bogbutik i Hanoi, der saelger engelske boeger. Det var en rigtig hyggelig butik eget af en engelsktalende vietnameser og en australier, saa de hjalp mig med at finde en masse spaendende boeger. Saa der er nok at komme i gang med naar Harry Potter paa min iPod engang slipper op. Jeg nyder nu ellers meget at faa fortalt spaendende godnathistorier af den entusiatiske britte der laeser Harry Potter hoejt. Jeg har ogsaa spillet ret meget badminton denne uge i en hal, som jeg foerst for nyligt opdagede. De har dog pillet taget af hallen nu, saa jeg frygter lidt for min vietnamesiske badmintonkarrieres fremtid.. Saa ja denne uge har staaet paa boeger, badminton, store maengder frugt, Ally McBeal (der var en der koebte boksen) og ogsaa lidt kedsomhed.

MEN! Min ellers stille og rolige uge blev udsat for en meget brat forstyrring i forgaars (onsdag). Jeg var ude paa badevaerelset, det var morgen, jeg var meget fravaerende i gang med at boerste taender, da der pludselig lyder et meget hoejt og langvarigt brag. Doeren til badevaerelset ryster og jeg taenker at det er lidt for voldsomt til at vaere torden. Jeg loeber ud og kigger ud af vinduet hvor jeg kan se en kaempe roegsky og fyrvaerkeri ikke saa langt fra vores hus, ved siden af et stort stadion hvor der skulle vaere et stort fyrvaerkerishow denne loerdag for at fejre afslutningen af Hanoi's 1000 aars foedselsdag. Vi laeste i gaar i de vietnamesiske nyheder at den store ladning fyrvaerkeri var i gang med at blive flyttet, da den pga. varme og tryk eksploderede. Der var 4 mennesker, der doede, to vietnamesere og to tyskere, saa det var ogsaa i de tyske nyheder. Det var et noget actionpacked og tragisk vendepunkt for min uge..

Puha, men nu er det fredag og jeg har en masse undervisning at planlaegger inden jeg skal hjem til Hin og spise middag med hendes familie. Det skal nok blive hyggeligt, men jeg er lidt spaendt paa at se hvordan stemningen bliver. Hin lever i en vietnamesisk soap-opera for tiden, jeg vil ikke gaa i detaljer, men der er en ameriskansk fyr involveret, saa drama er der nok af. Men det bliver en god weekend er jeg sikker paa, jeg skal sove hos Hin i aften og i morgen vil mange af os fra Peace House forsoege at finde en pool i Hanoi, det bliver laekkert. Loerdag aften skal vi fejre en 20 aars foedselsdag, angiveligt paa en tysk restaurant hvilket jeg er lidt skeptisk overfor, men spaendende bliver det helt sikkert.

Det var hvad jeg har at berette om for nu! Jeg haaber efteraaret viser sig fra sig gode side i Danmark. Her er det ved at vaere udholdeligt at vaeret nu med en 25-30 grader :)

2 maaneder

Godmorgen godtfolk! Blogspot har vaeret blokeret for en tid, men virker nu igen, saa jeg vil give jer et par linjer om hvad der er nyt siden sidst!

Jeg har nu vaeret afsted i 2 maaneder, tiden er paa den ene side floejet afsted synes jeg, men der er paa den anden side ogsaa sket saa meget, at det ikke kunne have vaeret klemt ind paa kortere tid. Livet i Peace House hvor jeg bor kan bedst beskrives som "same same, but different"! Hvardagen og rammerne er de samme men faar en bundvending af og til i form af nye folk, der kommer til og "gamle" folk, der rejser hjemad. I denne uge er 4 personer taget hjem, men der kom 4 nye i gaar; en amerikaner, en fra Australien, en fra Oestrigen og en amerikaner fra Vietnam (jeg har ikke selv helt fundet ud af hvordan det haenger sammen endnu). Senere i dag kommer der ogsaa 4 danskere, 2 drenge og 2 piger, saa det bliver spaendende at se hvordan livet i Peace House bliver de naeste par maaneder. Mit engelsk faar helt sikkert et tilbagefald a la "the julekalender" med danske saetninger i tide og utide, saadan var sidst der boede andre danskere her.

Som jeg naevnte i sidste indlaeg, er jeg begyndt paa Hanoi highschool - school for giftet students, ja saa fornemt er det. Som navnet antyder, er det ikke en skole i finansiel noed, og bestemt ikke det sted min gratis arbejdskraft er mest tiltraengt, saa det frivillige arbejde jeg kom for at udfoere har antaget en lidt anderledes form end jeg foerst havde forventet. Naar det er sagt saa er jeg rigtig glad for at vaere der. Eleverne er soede og villige til at laere, og synes det er rigtig sjovt at jeg er der. Desuden har de i hoej grad brug for at hoere noget tilnaermelsesvist korrekt engelsk, da de fleste engelsklaerere paa stedet snakker ret daarligt engelsk og med meget staerk vietnamesisk accent. Jeg havde foerst regnet med at jeg skulle foelge deres saedvanlige undervisning fra bogen, men det var aabenbart ikke meningen. Laererne ville hellere have at jeg fandt mit eget materiale og legede en masse lege med dem. Det synes jeg umiddelbart loed underligt da de trods alt er 15-17 aar og gaar paa en fancy pancy skole. Men efter at jeg havde med til engelsktime med nogle universitetsstuderende fandt jeg ud af at lege og spil er en stor del af undervisningen. Saa jeg skal selv sammensaette min undervisning fremover, det bliver spaendende men ogsaa meget udfordrende. Jeg har ca. 15-20 timer om ugen og alle timerne er med forskellige klasser, der alle har et forskelligt engelskniveau - yikes. Men det skal nu nok gaa naar jeg lige et kommet lidt ind i det :)

Af andet nyt har jeg vaeret til Oktoberfest i Hanoi sidste weekend (hvor vi stadig var i september maaned). Det var virkelig skoert men ogsaa vildt sjovt. Vi havde 3 tyskere her i huset paa det tidspunkt saa de gik amok og gav os en lille forsmag paa hvordan den rigtige oktoberfest maa se ud - de sang med paa de underligste schlager-hits og havde sjove danse til mange af sangene. Jeg spiste en saltkringel og drak en masse tysk oel saa det var jo ogsaa et hit!

Lige nu er den foerste dag ud af 10 dages fest i Hanoi startet. Det er Hanoi 1000 aars foedselsdag eller hvad man kalder det, saa i gaar var der utroligt meget fyrvaerkeri i byen og sjove skulpturer, lasershow, danseoptraedender, livemusik og alt muligt andet gejl i byen. Det var virkelig specielt og meget festligt! Der skulle vaere alskens aktiviteter i loebet af de naeste 10 dage saa jeg vil se om jeg kan faa sporet nogle af dem i tide!

Nu vil jeg ned og spise frokost! Hav det med sukker og floede i kaere.

Danang, Hoi an og bryllup

Det er tirsdag, klokken er 14.26 og jeg sidder lige her og tager mig et pusterum, efter at have vaeret ude i den evigt kaotiske trafik. Temperaturen maaler 36 grader lige nu, men jeg fik lige at vide at den nuvaerende luftfugtighed goer at foeles som 47 grader.. Pyh, saa kan jeg bedre forstaa at jeg sveder saa meget at mine fingre er rynkede!

Jeg kom tilbage til Hanoi efter min weekend i Hoi an i gaar aftes ved 21 tiden. Det har vaeret en virkelig begivenhedsrig og helt fantastisk weekend. Jeg floej med Hin og hendes far til Danang fredag eftermiddag. Vi blev hentet i lufthavnen af Hin's onkel og hans niece og koerte saa ud til den vordende brudgoms hus. Her var en hel masse familie samlet, og havde pyntet utrolig fint op med roede og lyseroede silkebaand og store stykker stof paa vaeggene med guldbroderier mm. Hin og hendes far var i virkeligheden ikke i familie med nogen af gaesterne eller brudeparret og kendte naesten ingen af de tilstedevaerende, men det lod man ikke maerke til hvis man ikke vidste det i forvejen. Alle virkede som en stor familie og inddrog ogsaa ivrigt mig i denne flok. Jeg blev mere og mere frustreret over ikke at kunne snakke flydende vietnamesisk, de var saa ivrige efter at snakke og det var aergeligt at maatte skuffe dem gang paa gang med mit uforstaaende ansigtsudtryk. Dog var de meget begejstrede over den smule jeg trods alt kunne sige: ting som cam on (tak), noung qua (meget laekkert - om maden), rat vui duruc gap ban (rart at moede dig) og no qua (jeg er meget maet) - en meget brugbar saetning naar dine sidemaend under maaltidet for femte gang fylder din skaal.

Jeg blev meget konfus da vi efter aftensmaden kiggede paa bryllupsbilleder af det selv samme par hvis bryllup vi var kommet for at fejre. Der var rigtig mange proffesionelle billeder af parret i forskellige omgivelser, blandt andet paa stranden og i en skov, men der var ogsaa "amatoer" billeder fra en anden bryllupsfest. Jeg fandt ud af at de allerede var blevet gift og havde holdt bryllupsfest i brudens hjemby, og nu skulle de saa holde fest nummer 2 i gommens by.

Brylluppet startede naeste morgen klokken 7 hvor alle stod op og skulle goere sig klar, der var et virvar af folk i det store hus, men jeg lagde maerke til at de vietnamesiske kvinder er vaesentligt hurtigere til at komme i festlige folder end man typisk er vant til i Danmark. Det eneste make-up de brugte var massevis af meget hvid foundation, hvilket jeg personligt synes fik dem til at se lidt halvsloeje ud, men saadan skal det nok vaere. Da alle var klar tog samtlige gaester afsted i tre minibusser for at koere ud til et hotel og hente bruden og hendes foraeldre, traditionen tro. Bruden var paa dette tidspunkt ifoert den traditionelle brudekjole i roedt og guld, med en stor rund hat. gavegivningen var meget cerimoniel: brudeparret stod midt i den store stue og en efter en gik gaesterne op og gav deres gave og fik taget billeder med parret. Det er skik (fortalte Hin mig) at svigerforaeldrene giver meget kostbare gaver. Bruden fik en stor guldhaskaede og guldoereringe af svigerforaldrene og begge fik mange guldringe af nogle af de naermeste familiemedlemmer. Gommens bedstemor holdt en (tilsyneladende) meget roerende tale om familiebaand og aandelig velstand foran parret og resten af forsamlingen; flere af gaesterne og bruden kneb en taare.

Efter den cerimoni tog vi til et meget fint hotel - Queens palace - hvor vi skulle spise frokost. Jeg og de andre unge kvindelige gaester stod og tog imod alle gaesterne, der alle afleverede en konvolut med penge i et lille traehus paa bordet. Derefter gik vi op til det store lokale hvor vi skulle spise. "Fancy" er nok det bedste ord at saette paa det hele. Alle borde og stole var daekket med hvid silke og soelvpallietter. Der var store blomsterdekorationer paa bordene og der var en kaempe scene med balloner og flere blomster paa. Frokosten var et stort show, men konfetti, dansere paa scenen og folk i fine uniformer der serverede vin. Under selve frokosten kunne gaesterne gaa op paa scenen efter tur og synge en sang til brudeparret - saa mere fancy var det ikke end at der ogsaa blev blandet noget karaoke ind i det. Der kom hele tiden ny mad og frokosten var overstaaet ganske hurtigt, vi var tilbage i huset ved 15 tiden. Det var en rigtig sjov oplevelse at vaere en del af, og ingen synes det var maerkeligt at jeg som fremmed var med, men saadan er det for det meste, som rygtet siger det, er vietnamesere generelt umaadeligt gaestfrie.

Senere tog Hin og jeg til Hoi an, en by der virkelig er et besoeg vaerd. Efter snart 2 maaneder i Hanoi var det en befrielse at komme til den meget lille og meget stilfaerdige og smukke by. Der var de traditionelle kuloerte papirlamper og smaa hyggelige butikker overalt, og folk tog det generelt lidt mere med ro. Her var vi fra loerdag eftermiddag til mandag morgen. Vi gik ud paa nogle af de lokale barer om aftenen og fik ogsaa shoppet en del hvilket var naermest obligatorisk eftersom at byen er kendetegnet ved de mange smaa skraedderbutikker. Soendag koebte vi en masse frugt og cyklede til stranden, hvor vi chillede det meste af dagen, virkelig laekkert. Jeg blev selvfoelgelig roed selvom jeg var under parasollerne meget af tiden, men det var det hele vaerd hehe.. Efter at have spist en enorm og vanddrivende laekker skalddyrsfrokost med familien i Danang mandag, floej vi tilbage til Hanoi om eftermiddagen. I dag har jeg vaeret oppe paa den skole hvor jeg skal undervise resten af tiden for at snakke om hvilke timer jeg skal have osv. Det er en fancy skole for "extra talentfulde" unge mennesker, men paa trods at det, var engelsklaereren ret svaer at forstaa. Vi fandt dog ud af det hele og jeg skal starte med at have 5 timer i overmorgen, jeg faar dog lov til at kigge lidt foerst saa det er rart. Jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang, eleverne virker virkeligt soede og interesserede.

NU vil jeg hoppe paa min toptunede cykel og koebe en ordentlig roevfuld frugt paa det lokale marked!
Da bien (= farvel, jep det bliver bedre og bedre!)

Underfundigheder

Saa gik der atter lidt tid!
Jeg vil gerne starte dette indlaeg med nogle smaa observationer jeg har gjort mig indtil videre. Der er saa mange underfundige karaktertraek som man langsomt laegger maerke til og som allesammen er en del af charmen...

En meget vigtig regel i Vietnam er at ALT kan vaere paa en scooter, og med alt mener jeg fx: en familie paa 5 personer, traeer, cykler (ja i flertal), 10 kasser oel, doede hunde, grise og fugle, diverse moebler - samlede eller hele - kort sagt alt hvad man har brug for at transportere kan vaere paa en scooter hvis man har nok snor og nok is i maven.

...hvilket bringer mig til naeste observation: vietnamesere har for meget is i maven. Jeg saa en dag en mand der paa motorvejen koerte meget hurtigt paa sin scooter mens han laa paa ryggen og styrede med foedderne. I det hele taget er der ikke den samme respekt over for motorveje som man er vant til herhjemme. Motorvejen lader til at vaere et oplagt sted for alt lige fra fodboldkampe til cykelture. (Hvis man har set "Fuglekrigen" kunne man godt spekulere over om man i Vietnam rent faktisk faar besked paa at gaa ud og lege i trafikken?)

I Vietnam kan alt laves af Bambus hvilket jeg personligt er meget imponeret af. Man kan lave instrumenter, doere, huse, skovle, stiladser, sko, smykker, skriveredskaber og meget mere, det er en meget praktisk plante.

I Vietnam er en meget lang tommelfingernegl hos maend et udtryk for en rebelsk og kontraer attitude, og tilmed et lettere farligt vaaben!

I Vietnam er Danmark kendt for godt broed...

I Vietnam har man ikke brug for trafikskilte, vigepligt, sikkerhedsseler og andet pjat.

I Vietnam er alt et potentielt job, fx det at gaa rundt og saelge tandstikker ved udendoers restauranter omkring spisetid.

I Vietnam er man en skam for familien og betragtet som uattraktiv hvis man ikke er gift naar man er 30.

I Vietnam kan man faa is med boennesmag - det er ikke helt skidt!

I Vietnam finder man dyrevelfaerd overvurderet; 10 hunde kan da sagtens vaere i et bur paa 1x1 meter, og hold nu op, hoens har jo i virkeligheden ikke brug for luft og sollys, det ved alle da.

I Vietnam er der udtvaerede regnbuer bag skyerne af og til! (Billeder kommer senere, og jeg tager i oevrigt ikke imod uromtantiske, videnskabelige forklaringer paa dette faenomen!)

I Vietnam kan man komme med bus til den anden ende af byen for 3 kr.

I Vietnam er intet saa helligt at det ikke kan goeres paa gaden! Her taler vi om at lave mad, spise, urinere mv., spille spil, sove, drikke sig fuld, forhandle, holde moeder osv.

I Vietnam kan man faa bildaek under sine sko hvis man lyster. Jeg blev en dag stoppet af en skomager der fluks spottede den arme tilstand mine samdaler aabenbart var i. Remmene var ganske rigtig gaaet lidt op i soemmene og ja de sandaler havde da overlevet en uges tisstoev og trav paa Roskilde Festival, jeg synes nu de klarede sig ganske godt. Han gik dog efter af have syet lidt paa dem i gang med at tilskaere stykker af bildaek og lime dem under bunden. Jeg var saa betaget af hans fingersnilde at jeg bare lod ham goere hvad end han mente var bedst for skoene. Saa efter syning, lapning, skosvaerte og pudsning var jeg klar til meget mere raskt trav med mine gode gamle sandaler, og fik til og med konplimenter fra andre skomagere jeg moedte. Det var en god dag...

I Vietnam spiser de hunde. (Ja det vidste i godt, men den var da oplagt.)

Naa, udover den tid jeg bruger paa at observere og tage paa ture, saa er jeg her jo egentlig ogsaa for at arbejde og redde verden. Jeg er godt klar over at der ikke har staaet saa meget om denne del af rejsen i min blog, men det er fordi det har lavet indtil nu har vaeret mere eller mindre ensformigt og i bund og grund ret meningsloest. Friendship Village (ja det er saa smuk og fint), er et godt koncept og boernene, der bor der har det godt og trives. Men det organisationen har brug for er donationer og af og til nogle workcamps, der kan komme og lave en masse praktisk arbejde paa ingen tid. Jeg vil ikke paastaa at stedet er egnet for individuelle frivillige. Desuden har de mens jeg har vaeret der, haft for mange frivillige til at arbejde der. Et eksempel paa denne paastand er at jeg i den foerste maaned brugte et par timer hver morgen paa at skaere graes ned i haven, hvorefter jeg fandt ud af at de havde en maskine til det formaal, naar de selv skulle i gang.. En anelse demoraliserende. Desuden er det ikke tilfredsstillende nok for mig at tegne og lege hver eneste dag og goere et stykke arbejde som enhver anden kunne have gjort. Selvfoelgelig er det vigtigt at boernene faar lov til at lege og er glade, men som sagt er der mange frivillige derude og det goer ingen forskel for dem om man kommer paa arbejde eller ej fandt jeg ud af da jeg var syg for et par uger siden, og fik at vide at det ikke var noedvendigt at ringe og sige til nogen. Jeg har kort sagt ikke betalt penge for at faa lov til at foele mig ligegyldig, saa jeg har snakket med dem her paa kontoret og har faaet lov til at undervise engelsk paa et gymansie i Hanoi i stedet for (ja man skulle tro det var et tegn paa at jeg bare ikke kan undvaere skolesystemet). Jeg var lige ude og se stedet og besoege en af de klasser jeg skal have, i dag. Jeg var rigtig positivt overrasket, de var allesammen rigtig soede og imoedekommende, laerer saavel som elever, og jeg var lettet over at jeg tilsyneladende ikke behoever at finde ukendte autoritaere sider af mig selv frem (hvilket ogsaa godt kunne blive svaert eftersom eleverne kun er et par aar yngre end mig).

Saa jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang med at arbejde der. Det eneste problem er at de er meget glade for sang og insiterede paa at jeg skulle synge en dansk sang foran hele klassen, da jeg praesenterede mig selv for dem i dag. Den eneste sang jeg kunne finde paa, paa det tidspunkt var dog en Peter Belli sang, og den turde jeg ikke rigtig give mig i kast med saa jeg har lovet at finde en sang jeg kan synge til naeste gang.. Yikes..

Af andet spaendende er at jeg skal til Hoi An i morgen med Hin. Hoi An er en lille by ca. i midten af Vietnam, der er kendt for rigtig gode skraeddere og laekre strande saa det skal nok blive sweet. Men hvad der er endnu bedre er at jeg skal med til et bryllup loerdag, det er jeg meget spaendt paa!

Pas godt paa jer selv og lad vaere med at skifte hest i vadestedet.

Hende der fra vesten

Vi tog til Hin's hjemby om torsdagen i stedet for loerdag, saa vi stod tidligt op torsdag og koerte paa familiens to scootere laaangt ud paa landet hvor der var smukt og uspoleret og ikke fandtes turister. Der boede Hin's ret omfangsrige familie naesten side om side med hinanden. Det foerste hus vi besoegte var Hin's bedsteforaeldre, der begge var 90 aar gamle, men ikke desto mindre fulde af gnist og skaemt! Sammen med dem boede ogsaa nogle af Hin's mostre, der tog sig af bedsteforaeldrene paa deres gamle dage som det er skik at goere i Vietnam. Jeg fandt ud af at Hin havde en del mostre, hele 8 for at vaere praecis, saa derfor var der mange huse at besoege, og hvert hus havde sit eget saerpraeg og var fuldt af imoedekommende mennesker og nysgerrige blikke.

Jeg fandt ud af at det meste af familien aldrig foer havde set en vesterlaending, og jeg var meget overrasket og smigret over hvor soede og aabne de allesammen var, selvom jeg var fremmed og ikke lignede noget de havde set foer. De lod sig heller ikke holde tilbage af sprogbarrieren imellem os og foerte af og til lange (ensvejs) samtaler med mig, de morede sig meget over mine raadvilde blikke, det var ret hyggeligt.
Hin oversatte af og til for mig, og de fleste samtaler handlede om hvor vidt jeg havde taenkt mig at blive gift med en vietnamesisk mand; de havde nemlig allesammen soenner nok.
De var kort sagt allesammen rigtig soede og sjove og det var virkelig spaendende at opleve den form for familieliv, der udgoer en meget stoerre del af hverdagen end man er vant til i Danmark.
I det stoerste hus vi besoegte, en af mostrenes hus, spiste vi allesammen et stort maaltid paa gulvet, det var utroligt laekkert. Senere fortalte Hin at jeg under det maaltid havde faaet spist en god portion hund og froe, saa det var vaeldigt!

Sidst paa eftermiddagen koerte vi tilbage til Hanoi og Hin's far kokkererede en laekker middag, der naesten kunne maale sig med min egen kaere faders kullinariske evner. Om aftenen tog vi ind til det gamle kvarter i Hanoi hvor der var kaempe fyrvaerkeri. Det var smukt og flot men det tog os hundrede aar at komme frem og tilbage fordi der var saa mange mennesker, og samtlige taxaer var optagede. Men byen var levende og flot dekoreret paa den festlige dag saa det var vi jo noedt til at opleve.

Jeg haaber jeg snart finder ud af at dele nogle af mine mange billeder med jer, men det er lidt noget boevl naar jeg ikke har min egen baerbar! Nu vil jeg gaa ned og spise en masse ris, ciao!

VN update

Tiden flyver af og til, og jeg tror vist det er paa tide med en lille opdatering. Naa, hvad er nyt siden sidst...
Vi fik udforsket nattelivet i Hanoi og saa at det var godt. Fredag var stille og rolig, vi havde lagt planer for loerdag dag, der blandt andet bestod af full body massage (sweet). Vi startede ogsaa et impulsivt band, da vi tilfaeldigvis kom forbi en musikbutik, der solgte sjove og billige instrumenter. Saa jeg er nu den stolte ejer af en bambusfloejte og et bambusklokkespil. Dog holder bandet en pause for tiden, eftersom vores medlemmer nu er i hhv. Danmark, England og Vietnam.

Loerdag var vi klar til en mere serioes bytur, der startede godt ud efter en times fri oel paa vores hostel (genial ide). Der er rigtig mange underlige barer i Hanoi men hvor er der ikke det? Vi fandt dog frem til nogle af de hyggelige ogsaa, blandt andet en meget hjemlig pub (a la River), der hed Polite pub, hvor de serverede Carlsberg og man kunne spille bordfodbold og pool. Ved 1-tiden hvor de fleste steder lukker bestemte vi os for at vi skulle paa karaoke-bar for at faa vores japanske ven til at foele sig hjemme, saa vi blev koert paa to scootere til en lurvet karaoke bar hvor vi fik vores eget vaerelse at synge i med bajere og snacks. Det var utrolig underligt og sjovt, og efter et par timer med Bee Gees (ja det var "How deep is your love"), Bruce Springsteen og alle de andre vaeltede vi i seng i Hanoi paa vores hoteller / hostels. Dagen efter stod paa frossen yoghurt og lidt shopping i lavt tempo.

Det var en form for farvelweekend eftersom mange af dem nu er taget hjem igen. Vi havde derfor et par dage her i huset hvor der var meget stille, men der er nu begyndt at komme nye mennesker ind igen. Lige nu er der kommet et par svenskere saa jeg kan stadig faa lov til at snakke lidt dansk selvom alle danskerne er taget hjem. Sidste uge var der en flok tyskere, saa der fik jeg ogsaa lige fundet lidt stoevet tysk frem fra skuffen. En meget underlig oplevelse med de kaere tyskere var en aften hvor vi saa en film. Det var "I Kina spiser de hunde", men den var eftersynkroniseret og uden undertekster saa jeg sad og kiggede paa Kim Bodnia, Nikolaj Lie Kaas og andre danske skuespillere i halvandet time uden at forstaa det mindste (de snakker meget hurtigt paa film)...

Ellers er der ikke sket det store, jeg havde mit foerste trafik styrt i dag, men der skete ikke noget andet end at min kaede paa cyklen nu ikke kan komme paa igen. I morgen er det Vietnams uafhaengighedsdag saa jeg har fri baade torsdag og fredag. Jeg skal ud og spise med Hin i aften og sove hos hende til torsdag hvor vi tager ud og ser hvad der sker i Hanoi paa en uafhaengighedsdag. Loerdag skal jeg med hende og hendes familie til hendes hjemby saa det er jeg meget spaendt paa.

Det var alt jeg lige kan komme paa for nu! You stay classy planet earth.

En kort historie om naesten alt...

Jeg kan se paa de mails jeg faar at der er mangel paa praktiske oplysninger i mine blogindlaeg saa her kommer lidt om alt:
Jeg bor ca. 40 minutter udenfor det gamle kvarter i Hanoi hvor der er spaendende at vaere med mange smaa butikker og gode restautanter. Jeg bor i et treetagers hus hvor der er mange mennesker fra forskellige projekter her i omegnen. Det er rigtig sjovt at moede saa mange mennesker; mange af dem er her kun for et par uger af gangen hvorefter der kommer nye til. Der er virkelig folk fra alle baggrunde og alle med forskellige gode historier og oplevelser at berette om. Vi  moedes typisk til alle maaltiderne, der bliver kokkereret af en evigt glad lille dame der hedder mrs. Cuck, saa det er rigtig hyggeligt. Maden er altid ris med forskelligt tilbehoer, det er altid meget laekkert og varieret. Desuden har Vietnam de vildeste frugter saa jeg tager gerne hen og udforsker det lokale marked efter arbejdet om morgenen. Alt er super billigt og smager af himmel!

Naar vi ikke arbejder eller spiser tager folk tit til Hanoi hvor der er masser at lave, jeg skal ud og spise og i biografen senere med nogle frivillige fra huset og se inception, saa det bliver fedt. I weekenden skal vi opleve det vietnamesiske natteliv og forhaabentlig bade i billige drinks. Jeg har lige koebt nogle laerreder i en lokal kunstbutik saa jeg kan faa malet lidt en gang i mellem og ellers er der bare hygge-mode i huset naar vi har fri, nogle gange oppe paa bygningens flade tage hvor der er hyggeligt og med god udsigt.

Jeg har forliget mig lidt mere med projektet, og har fundet frem til at det vigtigste jo er at boernene er glade og det lader det til at de er. Man kan ikke se paa det hele ud fra et dansk perspektiv, for mange af disse boern ville bo paa gaden hvis ikke de var her. Der er gode boligforhold i Peace Village og de faar god mad og har mulighed for at lege en masse og bliver moedt af venlige frivillige folk hver dag saa det er altsammen godt. Der er lige kommet 20 nye mennesker fra en workcamp, der hjaelper i haven for tiden saa vi faar hoestet en ordentlig roevfuld graes paa ingen tid hver dag i oejeblikket.

Saa for at opsummere, jeg er glad, har det godt, er maet og alt gaar som det skal. Jeg er helt pjattet med Asien indtil videre og glaeder mig ogsaa til at opleve mere af det hele.

Hverdagen

Nu har jeg haft min foerste uge med arbejde paa projektet saa jeg er faldet til i huset sammen med de andre frivillige, og har haft tid til at reflektere lidt over det hele. Jeg arbejder to forskellige steder i loebet af dagen, om morgenen arbejder jeg i haven, der er tilknyttet til the Friendship Village hvor boern og ansatte faar en del af deres groentsager fra. Hele denne uge er jeg blevet sat til at hoeste det laarhoeje graes der vokser mellem frugttraerne i deres lille frugtplantage. Det er et ret demoraliserende job, eftersom at jorden er meget frodig hernede saa graes og andet ukrudt vokser meget hurtigt. Jeg hoester graesset med en lille krum le-agtig kniv saa jeg forestiller mig at jeg kan starte forfra naar jeg engang er naaet hele haven igennem.
I dag da jeg moedte op i haven blev jeg dog moedt af et underligt syn; haven var overtaget af en stor flok kalkuner... Jeg taenkte at jeg nok godt kunne arbejde samtidig med at de var der, men da jeg gik i gang begyndte de at omringe mig med en sagte og meget uhyggelig kaglen, saa jeg flygtede ind i den overdaekkede del af haven hvor jeg fik lov til at luge resten af morgenen.
Jeg er dog meget positivt overrasket over hvor faa dyr der (normalt) er i haven. Jeg er ikke stoedt paa nogen forvoksede edderkopper endnu, dog er jeg heller ikke en stor fan af de sma hoppende af slagsen. Men ellers har jeg kun set en enkelt slange, en froe og en krabbe i haven saa jeg er glad! Naa ja der er ogsaa en del af de der store spiselige snegle i haven, men dem synes jeg nu er meget hyggelige.

Jeg har en ret lang pause midt paa dagen hvorefter jeg cykler tilbage til den lille landsby for at vaere i nogle af klasserne med de handicappede boern. Boernene er utroligt soede og glade for at se os naar vi kommer om eftermiddagen, men indtil videre har jeg vaeret lidt frustreret over arbejdet i klasserne. De fleste af boernene, selv dem med de svaereste handicap, virker rigtig intelligente og forstaar en del, men saavidt jeg kan se foregaar der ingen egentlig undervisning af dem. Jeg har ikke vaeret i klassen for de mest intelligente boern endnu, men i de to foerste klasser foretager laererne sig ikke noget saerligt. Boernene sidder typisk og tegner eller leger med noget som tidligere frivillige har medbragt. Jeg har forsoegt at lave nogle tegninger og laere dem nogle engelske ord, men tilsyneladende vil laererne hellere have at boernene laerer vietnamesisk, hvilket jeg endnu ikke er videre skarp til. Saa indtil videre har jeg leget og tegnet hvilket ogsaa er meget hyggeligt, men det virker en anelse formaalsloest og jeg har svaert ved at acceptere at der ikke sker mere naar man kan se at potentialet er der. Jeg maa proeve at spoerge noget mere ind til hvad det egentlig er de forventer \ oensker af de frivillige og se om ikke det bliver bedre.

Fra fredag til soendag var jeg og nogle af de andre frivillige i Halong Bay, en meget smuk og meget turistet bugt nordpaa. Naturen var helt fantastisk med klipper i sjove formationer, hvide strande, smaa flydende byer og en masse brune traeskibe, som de besoegende blev fragtet rundt paa. Der var en masse rigtig soede mennesker med om bord paa vores baad, saa det var en fest! Den foerste dag sejlede vi rundt paa baaden og saa nogle klipper og grotter og sejlede lidt i kajak. Vi sov paa baaden den foerste nat og blev derefter sejlet til Monkey Island hvor vi boede i nogle laekre smaa hytter paa stranden den anden dag. Det var en rigtig god tur og det var rart at opleve lidt eksotisk luksus i de uvirkeligt smukke omgivelser.

Nu er det mandag og jeg skal tilbage til Friendship Village om en halv time. Det bliver spaendende at se hvad denne uge bringer, indtil videre har Vietnam vaeret fuld af overraskelser (og kalkuner...)

Kultur og sved

Soendag var jeg i Hanoi med en vietnameser ved navn Hin, som jeg havde moedt til vietnamesisk undervisning. Busserne er lidt kringlede at finde ud her i omraadet, man er noedt til at vide hvor de kommer forbi, da der ikke er stoppesteder overalt. Herude fra skal man fx staa og vente ved motorvejen og vaere klar til at springe paa naar bussen kommer forbi. Det vidste jeg ikke paa det tidspunkt saa jeg stod og ventede rigtig laenge paa en stoevet byggeplads fordi det var her vi havde taget bussen sidst. Som sagt er vietnmeserne meget venlige og nysgerrige overfor fremmede saa jeg havde faaet tilbudt lifts med alt lige fra scooter til lastbil (nogle tilbud mere lumre end andre dog...). Med min sunde fornuft og intuition i behold havde jeg selvfoelig paent takket nej hver gang, men efter det meste af en time paa den stoevede plads i bagende sol var jeg noedt til at finde paa noget.
Det endte med at jeg sagde jo tak til et lift i en bil med aircondition (sweet) og blev koert ind til et stort supermarked i naerheden hvor jeg var ret glad for ikke at vaere blevet solgt vaek. Herfra blev jeg hentet af Hin paa scooter og derefter koerte vi til den gamle del af Hanoi, hvor der er pakket med hyggelige butikker og smaa spisesteder. Her stoedte jeg blandt andet paa et underligt faenomen; vi fik iste med en tilhoerende skaal bloed vingummi med maelk og is.
Herefter koerte vi hjem til Hin og spiste middag med hendes foraeldre, det var rigtig hyggeligt og fedt at opleve et vietnamesisk hjem. Middagen var virkelig laekker med masser af forskellige sma retter (bl.a. rejer og blaeksprutte - awesome). Til sidst tog vi til nattemarked i Hanoi, hvor de fleste lokale tilsyneladende faar deres shopping ordnet. Efter markedet var trafikken endnu vildere end normalt og Hin morede sig meget over hvor skraekslagen jeg var; jeg havde det som om det var med livet som indsats! Men der var nu ogsaa andre forbipasserende der grinte af den skraemte vesterlaending...

Puha, det blev til megen skribleri, arbejdet fortaeller jeg om senere, hils Danmark fra mig.  

Hanoi - hornenes by

Loerdag var jeg i Hanoi med nogle andre her fra projektet og to frivillige vietnamesere, der viste os rundt i byen. Det var fedt at have nogle lokale med, der kunne vise os de mest interessante gader og spisesteder, som ellers havde vaeret svaere at finde. For eksempel tog de os med ind paa et meget lille og trangt sted oppe af en trappe hvor de serverede den bedste version af en kendt vietnamesisk ret der hedder noget i stil med Bun chau, der bestaar af hvide nudler og forskellige skaale med tilbehoer at dyppe dem i.
De to vietnamesere havde ogsaa godt styr paa de overfyldte busser saa dem blev vi klemt ind i et par stykker af og undgik derved at blive hustlet af taxachauffoererne. Busserne i Hanoi, eller ethvert andet koeretoej for den sags skyld, laegger dog ikke op til en lille lur paa vejen. Folk koerer hasarderet her uden for byen hvor jeg bor, men det er ingenting i forhold til inde i midtbyen. Der er en konstant summen af horn fra busser, biler og scootere, der alle koerer tilsyneladende tilfaeldigt ud og ind mellem hinanden. Jeg har dog tydet mig frem til at ikke alle dyt er lige vrede. to-tre korte dyt i traek er blot for at advare mens de laengere dyt er mere sure. Overraskende nok har jeg dog ikke set nogen stoede sammen endnu.
I dag skal jeg til Hanoi igen sammen med en anden her fra projektet saa det bliver spaendende at se om vi kan finde rundt nu. Senere paa dagen skal jeg moedes med hende, der proevede at laere mig vietnamesisk i forgaars. Hun insisterer paa at komme rundt i byen paa scooter, saa jeg vil proeve at lukke oejnene og taenke paa noget rart imens...
Jeg haaber lidt paa noget vietnamesisk vinter snart, her er konstant omkring de 30-40 grader og meget meget fugtigt. Men indtil videre har det kun regnet en gang mens jeg har vaeret her saa det er da en blid rainy season...  

In the Nam

Efter en meget lang flyvetur kom jeg frem til Hanoi og var allerede lidt forvirret over tidsforskellen. Jeg kom frem ca. kl 4 dansk tid og var ret smadret efter kun et par timers soevn i flyet, men i Hanoi var klokken 9 og jeg havde stadig masser af dag tilbage og mange indtryk at fordoeje. Allerede paa vejen fra lufthavnen til projektet fik jeg stiftet bekendskab med en rodet vietnamesisk infrastruktur og en sindsyg trafik. Mig og en anden pige koerte med en taxa der paa vejen blev stoppet for et rutinetjek af politiet sammen med en masse andre taxaer. De fleste politimaend sad og chillede i skyggen og det tog ca. en time foer vi maatte fortsaette.

Rigtig mange koerer paa scootere og der er ikke rigtig nogen trafikskilte og tilsyneladende heller ikke noget der hedder vigepligt saa det var en rimlig actionpacked tur frem til projektet der ligger et godt stykke udenfor centrum à Hanoi. Her er rigtig flot og frodigt og der er mange rismarker og smaa frugtplantager ved siden af vejene.
Folk virker meget venlige men deres interesse i fremmede er ogsaa lidt overvaeldende. Jeg har netop haft min foerste tur bag paa en scooter hvilket jeg ellers havde taenkt at jeg ikke skulle rode mig ud i, men cyklerne var optaget og jeg skulle ud og se hvor jeg skal arbejde. Jeg skal sandsynligvis arbejde et par timer i en have hver morgen og derefter vaere hjaelpelaerer i en klasse hvor der undervises i basismatematik eller broderi.
Jeg starter mandag saa det bliver spaendende. Her ved 13-tiden (klokken er 11 nu) skal jeg have vietnamesisk undervisning.
Desuden har jeg faaet mit foerste myggestik der er paa stoerelse med en lille golfbold - saa er i vist ogsaa opdateret med alt hvad jeg lige kan komme paa! 
Nettet hernede er lidt ustadigt men jeg vil proeve at holde siden opdateret.

Sikke noget

Jeg har lavet mig en blog nu. I tænker måske at det er en foranstaltning, der bunder i dovenskab og det er ikke helt forkert! Alle der gider kan følge med i hvad jeg går og laver og jeg behøver ikke sende mails hele tiden, det er da win win? Jeg vil nu stadig gerne modtage mails og høre fra jer, og jeg skal også nok sende nogle individuelle svar af og til hvis det ønskes.
Skriv på janne_martinsen@yahoo.dk
eller janne.tegder.martinsen@gmail.com
Der er ikke længe til onsdag morgen nu!