søndag den 17. oktober 2010

Hist og her

Godmorgen!
Jeg haaber alt er vel in the state of Denmark, og at efteraaret viser sig fra sin gode side. Her i Hanoi er det langt om laenge ved at blive koeligere. Jeg er nu for foerste gang siden jeg kom trukket i lange bukser og en rigtig troeje, det foeles helt rart. Denne weekend har mange af de andre her fra huset vaeret paa en tur nordpaa saa der har vaeret ret stille i huset og masser af vand paa badevaerelset hvilket har vaeret en luksus!!
Fredag ville vi tage til et rave, ved en af de store soer omkring Vietnam, men da vi ankom fandt vi ud af at det var for den slags mennesker, der ankommer i store hvide audier og som har raad til at betale i dyre domme for at komme ind. Saa i stedet koerte vi en lille tur omkring soen paa scooter og fik os en oel. Jeg har ingen scooter men 4 af de andre fra huset har lejet en scooter, hvilket er utroligt praktisk naar man skal steder hen, isaer naar jeg kan sidde bagpaa. Loerdag var jeg sammen men Hin og var med hende ude hos nogle af de rige privatfamilier hvis boern hun underviser om aftenen. Stakkels boern altsaa; en af dem gik til klaverundervisning, engelskundervisning efter skoletid, tegneundervisning og ogsaa et par andre fag. Men de saa ud til at have det sjovt trods de vilde ambitioner, og vi spiste pandekager og legede lege, saa det var hyggeligt. Da jeg kom tilbage til huset drak jeg et par oel med Amanda, en svensk pige, og derefter tog vi ind til en lille landsby som vi begge koerer igennem hver dag paa vej til skole. Her havde vi nemlig spottet et poolbord. Da vi kom saa det ret forladt ud men der var en gammel mand i pyjamas, der sagde at vi godt kunne faa lov til at spille. Der kom hurtigt ret mange vietnamesere til som stod og saa paa mens vi spillede 3 spil. De synes tilsyneladende det var meget underholdende at se paa, jeg ved ikke om det siger noget om vores pool talent.

I gaar, soendag, tog vi med 3 scootere paa roadtrip til en lille by udenfor Hanoi for at se en slags fort eller tempel. Det var en sandt eventyr langs smaa mudrede veje langt langt ude paa landet. Det var ligesaa meget turen i sig selv, der var spaendende, da templet lignede saa mange andre templer vi efterhaanden har set. Om aftenen hyggede vi i faellesrummet med Ally McBeal. Dejligt.

Nu sidder jeg og skal lige finde paa noget at laere mine elever her i eftermiddag. Jeg har nu moedt alle klasserne og faaet mig et fast skema saa det er rart. Jeg synes stadig det er svaert at finde noget nyt og spaendende at vise dem hele tiden, isaer fordi det gerne skal kammofleres med sjove lege. Men jeg synes det er sjovt at opleve et helt andet skolesystem og en helt anden mentalitet, og eleverne er stadig rigtig soede og ivrige det meste af tiden. Jeg bebrejder dem ikke at de er traette af og til. Sidste uge snakkede jeg med dem om hvor meget tid de bruger paa skolearbejde og det er ikke saa lidt. Skolen starter kl 7 og slutter kl 17. Derudover skal de laese lektier fra kl 19 og et par timer frem hver aften. Og der er ogsaa undervisning om loerdagen, puha. Men det giver nu meget god mening naar man kan se hvor meget af deres undervisningstid de bruger paa lege og spil, i forhold til i danske skoler. Det er den vietnamesiske kultur i en noeddeskal; meget arbejdstid paa et lavt effektivitetsniveau. 

Men aah ha, tiden gaar og ballet med. Nu har jeg mindre end 6 uger tilbage her i Vietnam. Men jeg glaeder mig ogsaa til at komme ud og rejse bagefter, og se noget andet og helt nyt endnu engang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar