mandag den 25. oktober 2010

Toerret blaeksprutte og mandesko

Xin chao.

Det er nu mandag aften og jeg har en lille fridag i morgen saa dette er det helt rigtig tidspunkt til et lille blogindlaeg med beretninger om mine seneste bedrifter. Denne uges weekend var ret stille og rolig. Fredag tog jeg, to andre danske piger og en svensk pige hen til en lille landsby der ligger et par minutter vaek fra vores hus, hvor vi har fundet os et lille lokalt pool sted. Det koster 10.000 VND pr. time at spille hvilket svarer til 3 danske kroner, og en halvliters (og i oevrigt meget velsmagende) Hanoi Beer kan man faa til samme pris, saa det kunne jo ikke vaere meget bedre! Da det som naevnt er en lille landsby kommer der ikke saa mange udlaendinge for at spille pool saa da vi gik i gang kom der langsomt flere og flere vietnamesere til, der alle stod og kiggede paa i de par timer vi spillede. Vi har opfanget af de ikke spiller med at man enten er hel eller halv saa de kom med mange vildledende forslag under vores spil og flyttede ogsaa paa kuglerne af og til for at vaere behjaelpelige, fjollet altsaa.

Loerdag tog vi paa en lille roadtrip paa scooter til et hotel i Hanoi hvor de har en laekker pool som man kan faa lov til at laane for et mindre beloeb, saa der tilbragte vi hele loerdagen. Jeg havde selvfoelgelig latterlige maengder faktor 30 over alt men jeg var ikke desto mindre meget stolt over ikke at vaere blevet den mindste smule roed da dagen var omme (men som saedvanligt heller ikke nogen anden farve). Om aftenen hyggede vi med film, da vi ikke havde kraefter til saa meget andet efter en saa aktiv dag ved poolen hehe..

Soendag havde jeg en mission som jeg havde faaet Hin til at hjaelpe mig med: at finde mig nogle comboybukser naar nu det kolde vejr traenger sig paa. Det lyder maaske ganske simpelt men det er taet paa umuligt at finde bukser, som kan rumme min vestlige roev naar alle vietnamesere af den ene eller anden irriterende aarsag er bitte bitte smaa. Vi proeve foerst paa et lille marked hvor de kun havde smaa bukser. Her havde de til gengaeld mange fine sko men aabenbart er mine foedder ogsaa for store til den vietnamesiske kvindes stadard. Saa jeg endte med at koebe mig et par mandesko, hvilket nu er fint for mig. Men efter mange forgaeves forsoeg paa at finde bukser i de naeste par butikker var jeg nu ved at blive lidt modloes og synes pludselig at alle ekspedienterne betragtede mig med fordoemmende blikke, hvilket de selvfoelgelig ikke gjorde. Men det med at foele mig for stor paa alle leder og for stor til baaede toej og sko er ikke nogen vant fornemmelse! Vi fandt dog til sidst bukser der passede saa missionen var fuldfoert og det var endda pigebukser hehe..

Forresten tog vi, inden vi startede jagten paa buksen, en tur til frisoeren. Her fik jeg en laekker ansigts og hovedbundsmassage men desvaerre en ret uheldig frisure som man vist skal vaere vietnamesisk for at baere, saa i dag er mit haar sat op. Det var dog ikke desto mindre en oplevelse! Der var paa et tidspunkt tre maend der stod omkring mig, en af dem klippede mens to andre holdt hver sin tot af mit haar. Meningen med dette var ikke helt tydeligt for mig, da frisoeren havde rigeligt af de der sjove haarklips som de saedvanligvis bruger til at holde haartotterne med. Men det var nu alt sammen meget underholdende, ligesom min nye fritz, den er virkelig... funky....

I dag tog jeg efter skole med en af laererne hjem til hendes familie som kokkererede en laekker vietnamesisk middag for os. Hendes bror og hendes kaereste kunne begge snakke lidt engelsk og jeg kan snakke meget lidt vietnamesisk saa det blev til nogle underholdende samtaler. Broderen bor stadig i huset med hans kone og barn som det er skik og brug, og laereren der i oevrigt hedder Huong, bor 50 meter vaek fra hendes kaerestes hus hvor hun skal flytte ind naar de bliver gift her til februar. Hun fortalte mig at det med aegteskabet lidt var gruppepres fra hendes familie og hendes kaereste, da hun selv synes hun er lidt for ung til at blive gift, men det er der ikke noget at goere ved. Jeg er i oevrigt enig, hun er 22 aar, jeg kan slet ikke saette mig ind i at skulle til at vaere gift som 22 aarig, men saadan er der jo saa meget har jeg erfaret. Hendes familie var virkelig soede og gaestfri, middagen var rigtig laekker med hjemmelavede foraarsruller og andre gode ting. Efter middagen gik Huong, hendes kaereste og jeg ud i den lille landsby hvor de introducerede mig for spaendende spiser. Vi fik toerret blaeksprutte i strimler, en ret som de ofte spiser til morgenmad. Jeg var ret pjattet med det, det var sjovt at tygge paa og havde saadan en toer fiskesmag. Derefter fik vi et glas friskpresset sukkerroerssaft paa en anden lille gadecafe. Det var utroligt laekkert. Manden der serverede det havde en lille pressemaskine hvor han koerte de lange sukkerroer igennem. Jeg havde ikke forventet af saften ville vaere saa soed uden at vaere kogt op eller koncentreret paa anden vis, men det var virkelig godt.

Ellers sker der ikke noget revolutionerende, jeg er stadig glad for at undervise paa skolen, det er sjovt og udfordrende og hver dag er fuld af sjove smaa twists. Fx var der i gaar en dreng i min klasse der dansede moonwalk for mig og klassen, og gjorde det i oevrigt virkelig godt. Det virkelig rart at eleverne er meget bramfri paa det punkt, de er ikke bange for at udstille sig selv ved at danse eller synge foran resten af klassen, noget som danske 15 aarige skoleelever aldrig ville goere. Dette resulterer dog ogsaa i at jeg er noedt til at synge for dem af og til hvilket jo er en helt anden sag!
Ydermere (ja det er et genialt udtryk) er jeg blevet introduceret for et nyt faenomen; powerwalking, hvilket jeg og den svenske pige, Amanda, udoever i de smaa landsbyer heromkring med stor underholdningsvaerdi for vores forbipasserende. Hun er vandt til at "powerwalke" derhjemme, saa hun holder et haeftig tempo som jeg skiftevis gaar og smaaloeber for at foelge med paa. Det er rigtig sjovt at gaa rundt med power paa i lokalomraadet - folk kigger endnu mere end saedvanligt, men det er nu forstaaeligt nok, vi ser ret sjove ud naar vi kommer marcherende med svingede arme i raskt trav!

Det var alt for nu, hav det med sukker og floede!

2 kommentarer:

  1. Altid dejligt at læse din blog, især fordi du er så god til at fortælle det på en måde så jeg sagtens kan forestille mig at være der selv :)
    Ville gerne se din nye fritz og ja, det med tøjet er ikke for sjov!

    Hold humøret højt og vær nu ikke for streng ved dine elever...og lad heller ikke dem være for strenge ved dig :)

    Snakkes søs

    SvarSlet
  2. Hej Majsen.
    Det glaeder mig! Hehe, jeg tror min fritz er under kontrol naeste gang vi ses heldigvis, men billederne fra det naeste stykke tid vil nok afsloere den alligevel :)

    Jeg er total yndlingslaerer, alt for bloedsoeden til at vaere autoritaer og med paa den vaerste!
    Nyder du friheden kaereste soester?

    SvarSlet