Nu har jeg faaet ordnet en hel masse praktiske ting, som fx at betale min restskat, forlaenge mit visum, forlaenge min rejseforsikring (den mangler lige at blive betalt men ellers) og aendre min flybillet. Saa nu kan jeg helt fast sige at jeg vender tilbage til Koebenhavns lufthavn d. 23. februar, jeg skal lige have afluret tidspunktet paa den meget besynderlige billet / kvittering som jeg har faaet. Et andet lille twist i den hidtidige plan er at jeg om ca. 2 uger tager paa en lille tur med den svenske Amanda ned gennem Vietnam. Vi skal med en masse natbusser, se historiske, naturlige, underlige og fascinerende ting og skal ogsaa rundt paa nogle af oerne ud for den sydlige kyst hvor der ogsaa skulle vaere rigtig spaendende, her skal vi blandt andet snorkle. Amanda har et vist flair for planlaegning saa hun har lavet en meget udfoerlig plan i word, der ganske vist er paa svensk men jeg skal gerne sende det til dem der gerne vil vide hvad vi laver.
Vi tager afsted d. 12. november og kommer tilbage d. 28. november. Saa derfra har jeg lige et par dage inden Ida kommer flyvende fra Danmark for at tage paa eventyr med mig. Vi skal vist ogsaa have lavet os en lidt mere fast plan snart, men indtil videre lyder planen nogenlunde saadan her: Hun kommer d. 2. december til Hanoi, derefter rejser vi (tror jeg) ned gennem Laos til Cambodia og fra Cambodia til Thailand hvor vi vist skal holde baade jul og dansk nytaar. Derefter rejser vi til Indonesien, hvor mange af oerne er endnu uvist men vi skal i hvert fald til Bali til nogle laekre strande og noget surf. Derefter vil vi gerne til Borneo og kigge paa regnskove og orange aber. Hvis der er tid kunne et smut til Filipinerne ikke vaere helt daarligt inden vi tager til Hong Kong omkring starten af februar for at fejre kinesisk nytaar. Derefter vender vi tilbage til Hanoi. En af de andre laerere paa min skole skal giftes d. 8. februar saa vi skulle gerne vaere tilbage inden da. Derefter er planen aaben indtil vi skal hjem hhv. d. 22. og 25. februar, men et sidste smut til Hoi An for at faa skraeddersyet noget toej kunne jo ikke vaere helt skidt! Ihh, jeg kan naesten ikke vente, det bliver saa vold spaendende!
Og nu er det hele lige om hjoernet, tiden flyver om muligt endnu hurtigere afsted nu. Men det bliver nu egentlig ret haardt at forlade alle de soede elever paa min skole. Min yndlingsklasse (ja det er daarlig stil at udpege en yndlingsklasse, men det er kun mig der ved det og de er virkelig helt specielle), har inviteret mig til med paa en tur de skal paa denne soendag til en lille landsby hvor de laver lerpotter, og hvor vi vist nok selv skal proeve at lave potter. Det varmer goer det, og jeg tror det bliver rigtig sjovt hvis det bliver. Man ved jo aldrig med teenagere og deres planlaegning, som min kaere fader har paapeget i flere aar, hehe.
Det var hvad jeg lige havde af nyt at fortaelle for nu!
Hav det smukt.
onsdag den 27. oktober 2010
mandag den 25. oktober 2010
Toerret blaeksprutte og mandesko
Xin chao.
Det er nu mandag aften og jeg har en lille fridag i morgen saa dette er det helt rigtig tidspunkt til et lille blogindlaeg med beretninger om mine seneste bedrifter. Denne uges weekend var ret stille og rolig. Fredag tog jeg, to andre danske piger og en svensk pige hen til en lille landsby der ligger et par minutter vaek fra vores hus, hvor vi har fundet os et lille lokalt pool sted. Det koster 10.000 VND pr. time at spille hvilket svarer til 3 danske kroner, og en halvliters (og i oevrigt meget velsmagende) Hanoi Beer kan man faa til samme pris, saa det kunne jo ikke vaere meget bedre! Da det som naevnt er en lille landsby kommer der ikke saa mange udlaendinge for at spille pool saa da vi gik i gang kom der langsomt flere og flere vietnamesere til, der alle stod og kiggede paa i de par timer vi spillede. Vi har opfanget af de ikke spiller med at man enten er hel eller halv saa de kom med mange vildledende forslag under vores spil og flyttede ogsaa paa kuglerne af og til for at vaere behjaelpelige, fjollet altsaa.
Loerdag tog vi paa en lille roadtrip paa scooter til et hotel i Hanoi hvor de har en laekker pool som man kan faa lov til at laane for et mindre beloeb, saa der tilbragte vi hele loerdagen. Jeg havde selvfoelgelig latterlige maengder faktor 30 over alt men jeg var ikke desto mindre meget stolt over ikke at vaere blevet den mindste smule roed da dagen var omme (men som saedvanligt heller ikke nogen anden farve). Om aftenen hyggede vi med film, da vi ikke havde kraefter til saa meget andet efter en saa aktiv dag ved poolen hehe..
Soendag havde jeg en mission som jeg havde faaet Hin til at hjaelpe mig med: at finde mig nogle comboybukser naar nu det kolde vejr traenger sig paa. Det lyder maaske ganske simpelt men det er taet paa umuligt at finde bukser, som kan rumme min vestlige roev naar alle vietnamesere af den ene eller anden irriterende aarsag er bitte bitte smaa. Vi proeve foerst paa et lille marked hvor de kun havde smaa bukser. Her havde de til gengaeld mange fine sko men aabenbart er mine foedder ogsaa for store til den vietnamesiske kvindes stadard. Saa jeg endte med at koebe mig et par mandesko, hvilket nu er fint for mig. Men efter mange forgaeves forsoeg paa at finde bukser i de naeste par butikker var jeg nu ved at blive lidt modloes og synes pludselig at alle ekspedienterne betragtede mig med fordoemmende blikke, hvilket de selvfoelgelig ikke gjorde. Men det med at foele mig for stor paa alle leder og for stor til baaede toej og sko er ikke nogen vant fornemmelse! Vi fandt dog til sidst bukser der passede saa missionen var fuldfoert og det var endda pigebukser hehe..
Forresten tog vi, inden vi startede jagten paa buksen, en tur til frisoeren. Her fik jeg en laekker ansigts og hovedbundsmassage men desvaerre en ret uheldig frisure som man vist skal vaere vietnamesisk for at baere, saa i dag er mit haar sat op. Det var dog ikke desto mindre en oplevelse! Der var paa et tidspunkt tre maend der stod omkring mig, en af dem klippede mens to andre holdt hver sin tot af mit haar. Meningen med dette var ikke helt tydeligt for mig, da frisoeren havde rigeligt af de der sjove haarklips som de saedvanligvis bruger til at holde haartotterne med. Men det var nu alt sammen meget underholdende, ligesom min nye fritz, den er virkelig... funky....
I dag tog jeg efter skole med en af laererne hjem til hendes familie som kokkererede en laekker vietnamesisk middag for os. Hendes bror og hendes kaereste kunne begge snakke lidt engelsk og jeg kan snakke meget lidt vietnamesisk saa det blev til nogle underholdende samtaler. Broderen bor stadig i huset med hans kone og barn som det er skik og brug, og laereren der i oevrigt hedder Huong, bor 50 meter vaek fra hendes kaerestes hus hvor hun skal flytte ind naar de bliver gift her til februar. Hun fortalte mig at det med aegteskabet lidt var gruppepres fra hendes familie og hendes kaereste, da hun selv synes hun er lidt for ung til at blive gift, men det er der ikke noget at goere ved. Jeg er i oevrigt enig, hun er 22 aar, jeg kan slet ikke saette mig ind i at skulle til at vaere gift som 22 aarig, men saadan er der jo saa meget har jeg erfaret. Hendes familie var virkelig soede og gaestfri, middagen var rigtig laekker med hjemmelavede foraarsruller og andre gode ting. Efter middagen gik Huong, hendes kaereste og jeg ud i den lille landsby hvor de introducerede mig for spaendende spiser. Vi fik toerret blaeksprutte i strimler, en ret som de ofte spiser til morgenmad. Jeg var ret pjattet med det, det var sjovt at tygge paa og havde saadan en toer fiskesmag. Derefter fik vi et glas friskpresset sukkerroerssaft paa en anden lille gadecafe. Det var utroligt laekkert. Manden der serverede det havde en lille pressemaskine hvor han koerte de lange sukkerroer igennem. Jeg havde ikke forventet af saften ville vaere saa soed uden at vaere kogt op eller koncentreret paa anden vis, men det var virkelig godt.
Ellers sker der ikke noget revolutionerende, jeg er stadig glad for at undervise paa skolen, det er sjovt og udfordrende og hver dag er fuld af sjove smaa twists. Fx var der i gaar en dreng i min klasse der dansede moonwalk for mig og klassen, og gjorde det i oevrigt virkelig godt. Det virkelig rart at eleverne er meget bramfri paa det punkt, de er ikke bange for at udstille sig selv ved at danse eller synge foran resten af klassen, noget som danske 15 aarige skoleelever aldrig ville goere. Dette resulterer dog ogsaa i at jeg er noedt til at synge for dem af og til hvilket jo er en helt anden sag!
Ydermere (ja det er et genialt udtryk) er jeg blevet introduceret for et nyt faenomen; powerwalking, hvilket jeg og den svenske pige, Amanda, udoever i de smaa landsbyer heromkring med stor underholdningsvaerdi for vores forbipasserende. Hun er vandt til at "powerwalke" derhjemme, saa hun holder et haeftig tempo som jeg skiftevis gaar og smaaloeber for at foelge med paa. Det er rigtig sjovt at gaa rundt med power paa i lokalomraadet - folk kigger endnu mere end saedvanligt, men det er nu forstaaeligt nok, vi ser ret sjove ud naar vi kommer marcherende med svingede arme i raskt trav!
Det var alt for nu, hav det med sukker og floede!
Det er nu mandag aften og jeg har en lille fridag i morgen saa dette er det helt rigtig tidspunkt til et lille blogindlaeg med beretninger om mine seneste bedrifter. Denne uges weekend var ret stille og rolig. Fredag tog jeg, to andre danske piger og en svensk pige hen til en lille landsby der ligger et par minutter vaek fra vores hus, hvor vi har fundet os et lille lokalt pool sted. Det koster 10.000 VND pr. time at spille hvilket svarer til 3 danske kroner, og en halvliters (og i oevrigt meget velsmagende) Hanoi Beer kan man faa til samme pris, saa det kunne jo ikke vaere meget bedre! Da det som naevnt er en lille landsby kommer der ikke saa mange udlaendinge for at spille pool saa da vi gik i gang kom der langsomt flere og flere vietnamesere til, der alle stod og kiggede paa i de par timer vi spillede. Vi har opfanget af de ikke spiller med at man enten er hel eller halv saa de kom med mange vildledende forslag under vores spil og flyttede ogsaa paa kuglerne af og til for at vaere behjaelpelige, fjollet altsaa.
Loerdag tog vi paa en lille roadtrip paa scooter til et hotel i Hanoi hvor de har en laekker pool som man kan faa lov til at laane for et mindre beloeb, saa der tilbragte vi hele loerdagen. Jeg havde selvfoelgelig latterlige maengder faktor 30 over alt men jeg var ikke desto mindre meget stolt over ikke at vaere blevet den mindste smule roed da dagen var omme (men som saedvanligt heller ikke nogen anden farve). Om aftenen hyggede vi med film, da vi ikke havde kraefter til saa meget andet efter en saa aktiv dag ved poolen hehe..
Soendag havde jeg en mission som jeg havde faaet Hin til at hjaelpe mig med: at finde mig nogle comboybukser naar nu det kolde vejr traenger sig paa. Det lyder maaske ganske simpelt men det er taet paa umuligt at finde bukser, som kan rumme min vestlige roev naar alle vietnamesere af den ene eller anden irriterende aarsag er bitte bitte smaa. Vi proeve foerst paa et lille marked hvor de kun havde smaa bukser. Her havde de til gengaeld mange fine sko men aabenbart er mine foedder ogsaa for store til den vietnamesiske kvindes stadard. Saa jeg endte med at koebe mig et par mandesko, hvilket nu er fint for mig. Men efter mange forgaeves forsoeg paa at finde bukser i de naeste par butikker var jeg nu ved at blive lidt modloes og synes pludselig at alle ekspedienterne betragtede mig med fordoemmende blikke, hvilket de selvfoelgelig ikke gjorde. Men det med at foele mig for stor paa alle leder og for stor til baaede toej og sko er ikke nogen vant fornemmelse! Vi fandt dog til sidst bukser der passede saa missionen var fuldfoert og det var endda pigebukser hehe..
Forresten tog vi, inden vi startede jagten paa buksen, en tur til frisoeren. Her fik jeg en laekker ansigts og hovedbundsmassage men desvaerre en ret uheldig frisure som man vist skal vaere vietnamesisk for at baere, saa i dag er mit haar sat op. Det var dog ikke desto mindre en oplevelse! Der var paa et tidspunkt tre maend der stod omkring mig, en af dem klippede mens to andre holdt hver sin tot af mit haar. Meningen med dette var ikke helt tydeligt for mig, da frisoeren havde rigeligt af de der sjove haarklips som de saedvanligvis bruger til at holde haartotterne med. Men det var nu alt sammen meget underholdende, ligesom min nye fritz, den er virkelig... funky....
I dag tog jeg efter skole med en af laererne hjem til hendes familie som kokkererede en laekker vietnamesisk middag for os. Hendes bror og hendes kaereste kunne begge snakke lidt engelsk og jeg kan snakke meget lidt vietnamesisk saa det blev til nogle underholdende samtaler. Broderen bor stadig i huset med hans kone og barn som det er skik og brug, og laereren der i oevrigt hedder Huong, bor 50 meter vaek fra hendes kaerestes hus hvor hun skal flytte ind naar de bliver gift her til februar. Hun fortalte mig at det med aegteskabet lidt var gruppepres fra hendes familie og hendes kaereste, da hun selv synes hun er lidt for ung til at blive gift, men det er der ikke noget at goere ved. Jeg er i oevrigt enig, hun er 22 aar, jeg kan slet ikke saette mig ind i at skulle til at vaere gift som 22 aarig, men saadan er der jo saa meget har jeg erfaret. Hendes familie var virkelig soede og gaestfri, middagen var rigtig laekker med hjemmelavede foraarsruller og andre gode ting. Efter middagen gik Huong, hendes kaereste og jeg ud i den lille landsby hvor de introducerede mig for spaendende spiser. Vi fik toerret blaeksprutte i strimler, en ret som de ofte spiser til morgenmad. Jeg var ret pjattet med det, det var sjovt at tygge paa og havde saadan en toer fiskesmag. Derefter fik vi et glas friskpresset sukkerroerssaft paa en anden lille gadecafe. Det var utroligt laekkert. Manden der serverede det havde en lille pressemaskine hvor han koerte de lange sukkerroer igennem. Jeg havde ikke forventet af saften ville vaere saa soed uden at vaere kogt op eller koncentreret paa anden vis, men det var virkelig godt.
Ellers sker der ikke noget revolutionerende, jeg er stadig glad for at undervise paa skolen, det er sjovt og udfordrende og hver dag er fuld af sjove smaa twists. Fx var der i gaar en dreng i min klasse der dansede moonwalk for mig og klassen, og gjorde det i oevrigt virkelig godt. Det virkelig rart at eleverne er meget bramfri paa det punkt, de er ikke bange for at udstille sig selv ved at danse eller synge foran resten af klassen, noget som danske 15 aarige skoleelever aldrig ville goere. Dette resulterer dog ogsaa i at jeg er noedt til at synge for dem af og til hvilket jo er en helt anden sag!
Ydermere (ja det er et genialt udtryk) er jeg blevet introduceret for et nyt faenomen; powerwalking, hvilket jeg og den svenske pige, Amanda, udoever i de smaa landsbyer heromkring med stor underholdningsvaerdi for vores forbipasserende. Hun er vandt til at "powerwalke" derhjemme, saa hun holder et haeftig tempo som jeg skiftevis gaar og smaaloeber for at foelge med paa. Det er rigtig sjovt at gaa rundt med power paa i lokalomraadet - folk kigger endnu mere end saedvanligt, men det er nu forstaaeligt nok, vi ser ret sjove ud naar vi kommer marcherende med svingede arme i raskt trav!
Det var alt for nu, hav det med sukker og floede!
søndag den 17. oktober 2010
Hist og her
Godmorgen!
Jeg haaber alt er vel in the state of Denmark, og at efteraaret viser sig fra sin gode side. Her i Hanoi er det langt om laenge ved at blive koeligere. Jeg er nu for foerste gang siden jeg kom trukket i lange bukser og en rigtig troeje, det foeles helt rart. Denne weekend har mange af de andre her fra huset vaeret paa en tur nordpaa saa der har vaeret ret stille i huset og masser af vand paa badevaerelset hvilket har vaeret en luksus!!
Fredag ville vi tage til et rave, ved en af de store soer omkring Vietnam, men da vi ankom fandt vi ud af at det var for den slags mennesker, der ankommer i store hvide audier og som har raad til at betale i dyre domme for at komme ind. Saa i stedet koerte vi en lille tur omkring soen paa scooter og fik os en oel. Jeg har ingen scooter men 4 af de andre fra huset har lejet en scooter, hvilket er utroligt praktisk naar man skal steder hen, isaer naar jeg kan sidde bagpaa. Loerdag var jeg sammen men Hin og var med hende ude hos nogle af de rige privatfamilier hvis boern hun underviser om aftenen. Stakkels boern altsaa; en af dem gik til klaverundervisning, engelskundervisning efter skoletid, tegneundervisning og ogsaa et par andre fag. Men de saa ud til at have det sjovt trods de vilde ambitioner, og vi spiste pandekager og legede lege, saa det var hyggeligt. Da jeg kom tilbage til huset drak jeg et par oel med Amanda, en svensk pige, og derefter tog vi ind til en lille landsby som vi begge koerer igennem hver dag paa vej til skole. Her havde vi nemlig spottet et poolbord. Da vi kom saa det ret forladt ud men der var en gammel mand i pyjamas, der sagde at vi godt kunne faa lov til at spille. Der kom hurtigt ret mange vietnamesere til som stod og saa paa mens vi spillede 3 spil. De synes tilsyneladende det var meget underholdende at se paa, jeg ved ikke om det siger noget om vores pool talent.
I gaar, soendag, tog vi med 3 scootere paa roadtrip til en lille by udenfor Hanoi for at se en slags fort eller tempel. Det var en sandt eventyr langs smaa mudrede veje langt langt ude paa landet. Det var ligesaa meget turen i sig selv, der var spaendende, da templet lignede saa mange andre templer vi efterhaanden har set. Om aftenen hyggede vi i faellesrummet med Ally McBeal. Dejligt.
Nu sidder jeg og skal lige finde paa noget at laere mine elever her i eftermiddag. Jeg har nu moedt alle klasserne og faaet mig et fast skema saa det er rart. Jeg synes stadig det er svaert at finde noget nyt og spaendende at vise dem hele tiden, isaer fordi det gerne skal kammofleres med sjove lege. Men jeg synes det er sjovt at opleve et helt andet skolesystem og en helt anden mentalitet, og eleverne er stadig rigtig soede og ivrige det meste af tiden. Jeg bebrejder dem ikke at de er traette af og til. Sidste uge snakkede jeg med dem om hvor meget tid de bruger paa skolearbejde og det er ikke saa lidt. Skolen starter kl 7 og slutter kl 17. Derudover skal de laese lektier fra kl 19 og et par timer frem hver aften. Og der er ogsaa undervisning om loerdagen, puha. Men det giver nu meget god mening naar man kan se hvor meget af deres undervisningstid de bruger paa lege og spil, i forhold til i danske skoler. Det er den vietnamesiske kultur i en noeddeskal; meget arbejdstid paa et lavt effektivitetsniveau.
Men aah ha, tiden gaar og ballet med. Nu har jeg mindre end 6 uger tilbage her i Vietnam. Men jeg glaeder mig ogsaa til at komme ud og rejse bagefter, og se noget andet og helt nyt endnu engang.
Jeg haaber alt er vel in the state of Denmark, og at efteraaret viser sig fra sin gode side. Her i Hanoi er det langt om laenge ved at blive koeligere. Jeg er nu for foerste gang siden jeg kom trukket i lange bukser og en rigtig troeje, det foeles helt rart. Denne weekend har mange af de andre her fra huset vaeret paa en tur nordpaa saa der har vaeret ret stille i huset og masser af vand paa badevaerelset hvilket har vaeret en luksus!!
Fredag ville vi tage til et rave, ved en af de store soer omkring Vietnam, men da vi ankom fandt vi ud af at det var for den slags mennesker, der ankommer i store hvide audier og som har raad til at betale i dyre domme for at komme ind. Saa i stedet koerte vi en lille tur omkring soen paa scooter og fik os en oel. Jeg har ingen scooter men 4 af de andre fra huset har lejet en scooter, hvilket er utroligt praktisk naar man skal steder hen, isaer naar jeg kan sidde bagpaa. Loerdag var jeg sammen men Hin og var med hende ude hos nogle af de rige privatfamilier hvis boern hun underviser om aftenen. Stakkels boern altsaa; en af dem gik til klaverundervisning, engelskundervisning efter skoletid, tegneundervisning og ogsaa et par andre fag. Men de saa ud til at have det sjovt trods de vilde ambitioner, og vi spiste pandekager og legede lege, saa det var hyggeligt. Da jeg kom tilbage til huset drak jeg et par oel med Amanda, en svensk pige, og derefter tog vi ind til en lille landsby som vi begge koerer igennem hver dag paa vej til skole. Her havde vi nemlig spottet et poolbord. Da vi kom saa det ret forladt ud men der var en gammel mand i pyjamas, der sagde at vi godt kunne faa lov til at spille. Der kom hurtigt ret mange vietnamesere til som stod og saa paa mens vi spillede 3 spil. De synes tilsyneladende det var meget underholdende at se paa, jeg ved ikke om det siger noget om vores pool talent.
I gaar, soendag, tog vi med 3 scootere paa roadtrip til en lille by udenfor Hanoi for at se en slags fort eller tempel. Det var en sandt eventyr langs smaa mudrede veje langt langt ude paa landet. Det var ligesaa meget turen i sig selv, der var spaendende, da templet lignede saa mange andre templer vi efterhaanden har set. Om aftenen hyggede vi i faellesrummet med Ally McBeal. Dejligt.
Nu sidder jeg og skal lige finde paa noget at laere mine elever her i eftermiddag. Jeg har nu moedt alle klasserne og faaet mig et fast skema saa det er rart. Jeg synes stadig det er svaert at finde noget nyt og spaendende at vise dem hele tiden, isaer fordi det gerne skal kammofleres med sjove lege. Men jeg synes det er sjovt at opleve et helt andet skolesystem og en helt anden mentalitet, og eleverne er stadig rigtig soede og ivrige det meste af tiden. Jeg bebrejder dem ikke at de er traette af og til. Sidste uge snakkede jeg med dem om hvor meget tid de bruger paa skolearbejde og det er ikke saa lidt. Skolen starter kl 7 og slutter kl 17. Derudover skal de laese lektier fra kl 19 og et par timer frem hver aften. Og der er ogsaa undervisning om loerdagen, puha. Men det giver nu meget god mening naar man kan se hvor meget af deres undervisningstid de bruger paa lege og spil, i forhold til i danske skoler. Det er den vietnamesiske kultur i en noeddeskal; meget arbejdstid paa et lavt effektivitetsniveau.
Men aah ha, tiden gaar og ballet med. Nu har jeg mindre end 6 uger tilbage her i Vietnam. Men jeg glaeder mig ogsaa til at komme ud og rejse bagefter, og se noget andet og helt nyt endnu engang.
torsdag den 7. oktober 2010
Stilstand og eksplosion
Hej allesammen, i skal vide at i er savnede! Ja den kaere hjemve prikker til mig af og til. Det er nok mest fordi jeg ved at der er et godt stykke tid til jeg vender naesen hjemad, men tiden gaar staerkt det meste af tiden, saa foer jeg ved af det er jeg nok tilbage i Holstebro og laenges efter nye rejser. Saa jeg har bestemt mig for at graesset er groennest her nu!
Denne uge har der dog vaeret masser af tid til savn og andre alskens andre tanker. Jeg har ikke vaeret paa arbejde hele denne uge og har derfor bare tullet rundt, lidt her i Peace House og lidt i Hanoi. Jeg havde vaeret i gang med mit nye arbejde paa skolen i en uge. Det er ret udfordrende men ogsaa sjovt. Det er virkelig svaert at tilpasse undervisningen til saa mange forskellige niveauer og samtidig goere det sjovt og varieret med masser af lege og ting og sager. Jeg proevede ihaerdigt at lave smaa noter til mig selv i loebet af sidste uge omkring de forskellige klasser saa jeg ikke bliver ligesaa overrasket naeste uge. Men denne uge var der af aabenbart problemer med at faa lavet et skema til mig. Jeg skrev til dem flere gange i loebet af ugen om jeg snart kunne faa det men fik hver gang svaret: "Okay so you can take tomorrow off" fordi de endnu ikke havde lavet skemaet. Det fortsatte saa hele ugen saa jeg har haft en hel uge fri. Det er jo ikke rigtig noget at brokke sig over, men havde jeg vidst det fra starten af var jeg da taget paa en tur et eller andet sted hen. Og det skema jeg nu endelig har faaet er kun for 1 uge. Jeg havde lidt haabet paa en fast plan saa jeg kunne sige til eleverne hvornaar vi skulle ses igen og bede dem om at forberede noget eller lignende.
Det er en meget meget vietnamesisk situation det her....
Naa men det har nu egentlig vaeret meget rart med lidt fritid. Jeg fandt en lille bogbutik i Hanoi, der saelger engelske boeger. Det var en rigtig hyggelig butik eget af en engelsktalende vietnameser og en australier, saa de hjalp mig med at finde en masse spaendende boeger. Saa der er nok at komme i gang med naar Harry Potter paa min iPod engang slipper op. Jeg nyder nu ellers meget at faa fortalt spaendende godnathistorier af den entusiatiske britte der laeser Harry Potter hoejt. Jeg har ogsaa spillet ret meget badminton denne uge i en hal, som jeg foerst for nyligt opdagede. De har dog pillet taget af hallen nu, saa jeg frygter lidt for min vietnamesiske badmintonkarrieres fremtid.. Saa ja denne uge har staaet paa boeger, badminton, store maengder frugt, Ally McBeal (der var en der koebte boksen) og ogsaa lidt kedsomhed.
MEN! Min ellers stille og rolige uge blev udsat for en meget brat forstyrring i forgaars (onsdag). Jeg var ude paa badevaerelset, det var morgen, jeg var meget fravaerende i gang med at boerste taender, da der pludselig lyder et meget hoejt og langvarigt brag. Doeren til badevaerelset ryster og jeg taenker at det er lidt for voldsomt til at vaere torden. Jeg loeber ud og kigger ud af vinduet hvor jeg kan se en kaempe roegsky og fyrvaerkeri ikke saa langt fra vores hus, ved siden af et stort stadion hvor der skulle vaere et stort fyrvaerkerishow denne loerdag for at fejre afslutningen af Hanoi's 1000 aars foedselsdag. Vi laeste i gaar i de vietnamesiske nyheder at den store ladning fyrvaerkeri var i gang med at blive flyttet, da den pga. varme og tryk eksploderede. Der var 4 mennesker, der doede, to vietnamesere og to tyskere, saa det var ogsaa i de tyske nyheder. Det var et noget actionpacked og tragisk vendepunkt for min uge..
Puha, men nu er det fredag og jeg har en masse undervisning at planlaegger inden jeg skal hjem til Hin og spise middag med hendes familie. Det skal nok blive hyggeligt, men jeg er lidt spaendt paa at se hvordan stemningen bliver. Hin lever i en vietnamesisk soap-opera for tiden, jeg vil ikke gaa i detaljer, men der er en ameriskansk fyr involveret, saa drama er der nok af. Men det bliver en god weekend er jeg sikker paa, jeg skal sove hos Hin i aften og i morgen vil mange af os fra Peace House forsoege at finde en pool i Hanoi, det bliver laekkert. Loerdag aften skal vi fejre en 20 aars foedselsdag, angiveligt paa en tysk restaurant hvilket jeg er lidt skeptisk overfor, men spaendende bliver det helt sikkert.
Det var hvad jeg har at berette om for nu! Jeg haaber efteraaret viser sig fra sig gode side i Danmark. Her er det ved at vaere udholdeligt at vaeret nu med en 25-30 grader :)
Denne uge har der dog vaeret masser af tid til savn og andre alskens andre tanker. Jeg har ikke vaeret paa arbejde hele denne uge og har derfor bare tullet rundt, lidt her i Peace House og lidt i Hanoi. Jeg havde vaeret i gang med mit nye arbejde paa skolen i en uge. Det er ret udfordrende men ogsaa sjovt. Det er virkelig svaert at tilpasse undervisningen til saa mange forskellige niveauer og samtidig goere det sjovt og varieret med masser af lege og ting og sager. Jeg proevede ihaerdigt at lave smaa noter til mig selv i loebet af sidste uge omkring de forskellige klasser saa jeg ikke bliver ligesaa overrasket naeste uge. Men denne uge var der af aabenbart problemer med at faa lavet et skema til mig. Jeg skrev til dem flere gange i loebet af ugen om jeg snart kunne faa det men fik hver gang svaret: "Okay so you can take tomorrow off" fordi de endnu ikke havde lavet skemaet. Det fortsatte saa hele ugen saa jeg har haft en hel uge fri. Det er jo ikke rigtig noget at brokke sig over, men havde jeg vidst det fra starten af var jeg da taget paa en tur et eller andet sted hen. Og det skema jeg nu endelig har faaet er kun for 1 uge. Jeg havde lidt haabet paa en fast plan saa jeg kunne sige til eleverne hvornaar vi skulle ses igen og bede dem om at forberede noget eller lignende.
Det er en meget meget vietnamesisk situation det her....
Naa men det har nu egentlig vaeret meget rart med lidt fritid. Jeg fandt en lille bogbutik i Hanoi, der saelger engelske boeger. Det var en rigtig hyggelig butik eget af en engelsktalende vietnameser og en australier, saa de hjalp mig med at finde en masse spaendende boeger. Saa der er nok at komme i gang med naar Harry Potter paa min iPod engang slipper op. Jeg nyder nu ellers meget at faa fortalt spaendende godnathistorier af den entusiatiske britte der laeser Harry Potter hoejt. Jeg har ogsaa spillet ret meget badminton denne uge i en hal, som jeg foerst for nyligt opdagede. De har dog pillet taget af hallen nu, saa jeg frygter lidt for min vietnamesiske badmintonkarrieres fremtid.. Saa ja denne uge har staaet paa boeger, badminton, store maengder frugt, Ally McBeal (der var en der koebte boksen) og ogsaa lidt kedsomhed.
MEN! Min ellers stille og rolige uge blev udsat for en meget brat forstyrring i forgaars (onsdag). Jeg var ude paa badevaerelset, det var morgen, jeg var meget fravaerende i gang med at boerste taender, da der pludselig lyder et meget hoejt og langvarigt brag. Doeren til badevaerelset ryster og jeg taenker at det er lidt for voldsomt til at vaere torden. Jeg loeber ud og kigger ud af vinduet hvor jeg kan se en kaempe roegsky og fyrvaerkeri ikke saa langt fra vores hus, ved siden af et stort stadion hvor der skulle vaere et stort fyrvaerkerishow denne loerdag for at fejre afslutningen af Hanoi's 1000 aars foedselsdag. Vi laeste i gaar i de vietnamesiske nyheder at den store ladning fyrvaerkeri var i gang med at blive flyttet, da den pga. varme og tryk eksploderede. Der var 4 mennesker, der doede, to vietnamesere og to tyskere, saa det var ogsaa i de tyske nyheder. Det var et noget actionpacked og tragisk vendepunkt for min uge..
Puha, men nu er det fredag og jeg har en masse undervisning at planlaegger inden jeg skal hjem til Hin og spise middag med hendes familie. Det skal nok blive hyggeligt, men jeg er lidt spaendt paa at se hvordan stemningen bliver. Hin lever i en vietnamesisk soap-opera for tiden, jeg vil ikke gaa i detaljer, men der er en ameriskansk fyr involveret, saa drama er der nok af. Men det bliver en god weekend er jeg sikker paa, jeg skal sove hos Hin i aften og i morgen vil mange af os fra Peace House forsoege at finde en pool i Hanoi, det bliver laekkert. Loerdag aften skal vi fejre en 20 aars foedselsdag, angiveligt paa en tysk restaurant hvilket jeg er lidt skeptisk overfor, men spaendende bliver det helt sikkert.
Det var hvad jeg har at berette om for nu! Jeg haaber efteraaret viser sig fra sig gode side i Danmark. Her er det ved at vaere udholdeligt at vaeret nu med en 25-30 grader :)
fredag den 1. oktober 2010
2 maaneder
Godmorgen godtfolk! Blogspot har vaeret blokeret for en tid, men virker nu igen, saa jeg vil give jer et par linjer om hvad der er nyt siden sidst!
Jeg har nu vaeret afsted i 2 maaneder, tiden er paa den ene side floejet afsted synes jeg, men der er paa den anden side ogsaa sket saa meget, at det ikke kunne have vaeret klemt ind paa kortere tid. Livet i Peace House hvor jeg bor kan bedst beskrives som "same same, but different"! Hvardagen og rammerne er de samme men faar en bundvending af og til i form af nye folk, der kommer til og "gamle" folk, der rejser hjemad. I denne uge er 4 personer taget hjem, men der kom 4 nye i gaar; en amerikaner, en fra Australien, en fra Oestrigen og en amerikaner fra Vietnam (jeg har ikke selv helt fundet ud af hvordan det haenger sammen endnu). Senere i dag kommer der ogsaa 4 danskere, 2 drenge og 2 piger, saa det bliver spaendende at se hvordan livet i Peace House bliver de naeste par maaneder. Mit engelsk faar helt sikkert et tilbagefald a la "the julekalender" med danske saetninger i tide og utide, saadan var sidst der boede andre danskere her.
Som jeg naevnte i sidste indlaeg, er jeg begyndt paa Hanoi highschool - school for giftet students, ja saa fornemt er det. Som navnet antyder, er det ikke en skole i finansiel noed, og bestemt ikke det sted min gratis arbejdskraft er mest tiltraengt, saa det frivillige arbejde jeg kom for at udfoere har antaget en lidt anderledes form end jeg foerst havde forventet. Naar det er sagt saa er jeg rigtig glad for at vaere der. Eleverne er soede og villige til at laere, og synes det er rigtig sjovt at jeg er der. Desuden har de i hoej grad brug for at hoere noget tilnaermelsesvist korrekt engelsk, da de fleste engelsklaerere paa stedet snakker ret daarligt engelsk og med meget staerk vietnamesisk accent. Jeg havde foerst regnet med at jeg skulle foelge deres saedvanlige undervisning fra bogen, men det var aabenbart ikke meningen. Laererne ville hellere have at jeg fandt mit eget materiale og legede en masse lege med dem. Det synes jeg umiddelbart loed underligt da de trods alt er 15-17 aar og gaar paa en fancy pancy skole. Men efter at jeg havde med til engelsktime med nogle universitetsstuderende fandt jeg ud af at lege og spil er en stor del af undervisningen. Saa jeg skal selv sammensaette min undervisning fremover, det bliver spaendende men ogsaa meget udfordrende. Jeg har ca. 15-20 timer om ugen og alle timerne er med forskellige klasser, der alle har et forskelligt engelskniveau - yikes. Men det skal nu nok gaa naar jeg lige et kommet lidt ind i det :)
Af andet nyt har jeg vaeret til Oktoberfest i Hanoi sidste weekend (hvor vi stadig var i september maaned). Det var virkelig skoert men ogsaa vildt sjovt. Vi havde 3 tyskere her i huset paa det tidspunkt saa de gik amok og gav os en lille forsmag paa hvordan den rigtige oktoberfest maa se ud - de sang med paa de underligste schlager-hits og havde sjove danse til mange af sangene. Jeg spiste en saltkringel og drak en masse tysk oel saa det var jo ogsaa et hit!
Lige nu er den foerste dag ud af 10 dages fest i Hanoi startet. Det er Hanoi 1000 aars foedselsdag eller hvad man kalder det, saa i gaar var der utroligt meget fyrvaerkeri i byen og sjove skulpturer, lasershow, danseoptraedender, livemusik og alt muligt andet gejl i byen. Det var virkelig specielt og meget festligt! Der skulle vaere alskens aktiviteter i loebet af de naeste 10 dage saa jeg vil se om jeg kan faa sporet nogle af dem i tide!
Nu vil jeg ned og spise frokost! Hav det med sukker og floede i kaere.
Jeg har nu vaeret afsted i 2 maaneder, tiden er paa den ene side floejet afsted synes jeg, men der er paa den anden side ogsaa sket saa meget, at det ikke kunne have vaeret klemt ind paa kortere tid. Livet i Peace House hvor jeg bor kan bedst beskrives som "same same, but different"! Hvardagen og rammerne er de samme men faar en bundvending af og til i form af nye folk, der kommer til og "gamle" folk, der rejser hjemad. I denne uge er 4 personer taget hjem, men der kom 4 nye i gaar; en amerikaner, en fra Australien, en fra Oestrigen og en amerikaner fra Vietnam (jeg har ikke selv helt fundet ud af hvordan det haenger sammen endnu). Senere i dag kommer der ogsaa 4 danskere, 2 drenge og 2 piger, saa det bliver spaendende at se hvordan livet i Peace House bliver de naeste par maaneder. Mit engelsk faar helt sikkert et tilbagefald a la "the julekalender" med danske saetninger i tide og utide, saadan var sidst der boede andre danskere her.
Som jeg naevnte i sidste indlaeg, er jeg begyndt paa Hanoi highschool - school for giftet students, ja saa fornemt er det. Som navnet antyder, er det ikke en skole i finansiel noed, og bestemt ikke det sted min gratis arbejdskraft er mest tiltraengt, saa det frivillige arbejde jeg kom for at udfoere har antaget en lidt anderledes form end jeg foerst havde forventet. Naar det er sagt saa er jeg rigtig glad for at vaere der. Eleverne er soede og villige til at laere, og synes det er rigtig sjovt at jeg er der. Desuden har de i hoej grad brug for at hoere noget tilnaermelsesvist korrekt engelsk, da de fleste engelsklaerere paa stedet snakker ret daarligt engelsk og med meget staerk vietnamesisk accent. Jeg havde foerst regnet med at jeg skulle foelge deres saedvanlige undervisning fra bogen, men det var aabenbart ikke meningen. Laererne ville hellere have at jeg fandt mit eget materiale og legede en masse lege med dem. Det synes jeg umiddelbart loed underligt da de trods alt er 15-17 aar og gaar paa en fancy pancy skole. Men efter at jeg havde med til engelsktime med nogle universitetsstuderende fandt jeg ud af at lege og spil er en stor del af undervisningen. Saa jeg skal selv sammensaette min undervisning fremover, det bliver spaendende men ogsaa meget udfordrende. Jeg har ca. 15-20 timer om ugen og alle timerne er med forskellige klasser, der alle har et forskelligt engelskniveau - yikes. Men det skal nu nok gaa naar jeg lige et kommet lidt ind i det :)
Af andet nyt har jeg vaeret til Oktoberfest i Hanoi sidste weekend (hvor vi stadig var i september maaned). Det var virkelig skoert men ogsaa vildt sjovt. Vi havde 3 tyskere her i huset paa det tidspunkt saa de gik amok og gav os en lille forsmag paa hvordan den rigtige oktoberfest maa se ud - de sang med paa de underligste schlager-hits og havde sjove danse til mange af sangene. Jeg spiste en saltkringel og drak en masse tysk oel saa det var jo ogsaa et hit!
Lige nu er den foerste dag ud af 10 dages fest i Hanoi startet. Det er Hanoi 1000 aars foedselsdag eller hvad man kalder det, saa i gaar var der utroligt meget fyrvaerkeri i byen og sjove skulpturer, lasershow, danseoptraedender, livemusik og alt muligt andet gejl i byen. Det var virkelig specielt og meget festligt! Der skulle vaere alskens aktiviteter i loebet af de naeste 10 dage saa jeg vil se om jeg kan faa sporet nogle af dem i tide!
Nu vil jeg ned og spise frokost! Hav det med sukker og floede i kaere.
tirsdag den 21. september 2010
Danang, Hoi an og bryllup
Det er tirsdag, klokken er 14.26 og jeg sidder lige her og tager mig et pusterum, efter at have vaeret ude i den evigt kaotiske trafik. Temperaturen maaler 36 grader lige nu, men jeg fik lige at vide at den nuvaerende luftfugtighed goer at foeles som 47 grader.. Pyh, saa kan jeg bedre forstaa at jeg sveder saa meget at mine fingre er rynkede!
Jeg kom tilbage til Hanoi efter min weekend i Hoi an i gaar aftes ved 21 tiden. Det har vaeret en virkelig begivenhedsrig og helt fantastisk weekend. Jeg floej med Hin og hendes far til Danang fredag eftermiddag. Vi blev hentet i lufthavnen af Hin's onkel og hans niece og koerte saa ud til den vordende brudgoms hus. Her var en hel masse familie samlet, og havde pyntet utrolig fint op med roede og lyseroede silkebaand og store stykker stof paa vaeggene med guldbroderier mm. Hin og hendes far var i virkeligheden ikke i familie med nogen af gaesterne eller brudeparret og kendte naesten ingen af de tilstedevaerende, men det lod man ikke maerke til hvis man ikke vidste det i forvejen. Alle virkede som en stor familie og inddrog ogsaa ivrigt mig i denne flok. Jeg blev mere og mere frustreret over ikke at kunne snakke flydende vietnamesisk, de var saa ivrige efter at snakke og det var aergeligt at maatte skuffe dem gang paa gang med mit uforstaaende ansigtsudtryk. Dog var de meget begejstrede over den smule jeg trods alt kunne sige: ting som cam on (tak), noung qua (meget laekkert - om maden), rat vui duruc gap ban (rart at moede dig) og no qua (jeg er meget maet) - en meget brugbar saetning naar dine sidemaend under maaltidet for femte gang fylder din skaal.
Jeg blev meget konfus da vi efter aftensmaden kiggede paa bryllupsbilleder af det selv samme par hvis bryllup vi var kommet for at fejre. Der var rigtig mange proffesionelle billeder af parret i forskellige omgivelser, blandt andet paa stranden og i en skov, men der var ogsaa "amatoer" billeder fra en anden bryllupsfest. Jeg fandt ud af at de allerede var blevet gift og havde holdt bryllupsfest i brudens hjemby, og nu skulle de saa holde fest nummer 2 i gommens by.
Brylluppet startede naeste morgen klokken 7 hvor alle stod op og skulle goere sig klar, der var et virvar af folk i det store hus, men jeg lagde maerke til at de vietnamesiske kvinder er vaesentligt hurtigere til at komme i festlige folder end man typisk er vant til i Danmark. Det eneste make-up de brugte var massevis af meget hvid foundation, hvilket jeg personligt synes fik dem til at se lidt halvsloeje ud, men saadan skal det nok vaere. Da alle var klar tog samtlige gaester afsted i tre minibusser for at koere ud til et hotel og hente bruden og hendes foraeldre, traditionen tro. Bruden var paa dette tidspunkt ifoert den traditionelle brudekjole i roedt og guld, med en stor rund hat. gavegivningen var meget cerimoniel: brudeparret stod midt i den store stue og en efter en gik gaesterne op og gav deres gave og fik taget billeder med parret. Det er skik (fortalte Hin mig) at svigerforaeldrene giver meget kostbare gaver. Bruden fik en stor guldhaskaede og guldoereringe af svigerforaldrene og begge fik mange guldringe af nogle af de naermeste familiemedlemmer. Gommens bedstemor holdt en (tilsyneladende) meget roerende tale om familiebaand og aandelig velstand foran parret og resten af forsamlingen; flere af gaesterne og bruden kneb en taare.
Efter den cerimoni tog vi til et meget fint hotel - Queens palace - hvor vi skulle spise frokost. Jeg og de andre unge kvindelige gaester stod og tog imod alle gaesterne, der alle afleverede en konvolut med penge i et lille traehus paa bordet. Derefter gik vi op til det store lokale hvor vi skulle spise. "Fancy" er nok det bedste ord at saette paa det hele. Alle borde og stole var daekket med hvid silke og soelvpallietter. Der var store blomsterdekorationer paa bordene og der var en kaempe scene med balloner og flere blomster paa. Frokosten var et stort show, men konfetti, dansere paa scenen og folk i fine uniformer der serverede vin. Under selve frokosten kunne gaesterne gaa op paa scenen efter tur og synge en sang til brudeparret - saa mere fancy var det ikke end at der ogsaa blev blandet noget karaoke ind i det. Der kom hele tiden ny mad og frokosten var overstaaet ganske hurtigt, vi var tilbage i huset ved 15 tiden. Det var en rigtig sjov oplevelse at vaere en del af, og ingen synes det var maerkeligt at jeg som fremmed var med, men saadan er det for det meste, som rygtet siger det, er vietnamesere generelt umaadeligt gaestfrie.
Senere tog Hin og jeg til Hoi an, en by der virkelig er et besoeg vaerd. Efter snart 2 maaneder i Hanoi var det en befrielse at komme til den meget lille og meget stilfaerdige og smukke by. Der var de traditionelle kuloerte papirlamper og smaa hyggelige butikker overalt, og folk tog det generelt lidt mere med ro. Her var vi fra loerdag eftermiddag til mandag morgen. Vi gik ud paa nogle af de lokale barer om aftenen og fik ogsaa shoppet en del hvilket var naermest obligatorisk eftersom at byen er kendetegnet ved de mange smaa skraedderbutikker. Soendag koebte vi en masse frugt og cyklede til stranden, hvor vi chillede det meste af dagen, virkelig laekkert. Jeg blev selvfoelgelig roed selvom jeg var under parasollerne meget af tiden, men det var det hele vaerd hehe.. Efter at have spist en enorm og vanddrivende laekker skalddyrsfrokost med familien i Danang mandag, floej vi tilbage til Hanoi om eftermiddagen. I dag har jeg vaeret oppe paa den skole hvor jeg skal undervise resten af tiden for at snakke om hvilke timer jeg skal have osv. Det er en fancy skole for "extra talentfulde" unge mennesker, men paa trods at det, var engelsklaereren ret svaer at forstaa. Vi fandt dog ud af det hele og jeg skal starte med at have 5 timer i overmorgen, jeg faar dog lov til at kigge lidt foerst saa det er rart. Jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang, eleverne virker virkeligt soede og interesserede.
NU vil jeg hoppe paa min toptunede cykel og koebe en ordentlig roevfuld frugt paa det lokale marked!
Da bien (= farvel, jep det bliver bedre og bedre!)
Jeg kom tilbage til Hanoi efter min weekend i Hoi an i gaar aftes ved 21 tiden. Det har vaeret en virkelig begivenhedsrig og helt fantastisk weekend. Jeg floej med Hin og hendes far til Danang fredag eftermiddag. Vi blev hentet i lufthavnen af Hin's onkel og hans niece og koerte saa ud til den vordende brudgoms hus. Her var en hel masse familie samlet, og havde pyntet utrolig fint op med roede og lyseroede silkebaand og store stykker stof paa vaeggene med guldbroderier mm. Hin og hendes far var i virkeligheden ikke i familie med nogen af gaesterne eller brudeparret og kendte naesten ingen af de tilstedevaerende, men det lod man ikke maerke til hvis man ikke vidste det i forvejen. Alle virkede som en stor familie og inddrog ogsaa ivrigt mig i denne flok. Jeg blev mere og mere frustreret over ikke at kunne snakke flydende vietnamesisk, de var saa ivrige efter at snakke og det var aergeligt at maatte skuffe dem gang paa gang med mit uforstaaende ansigtsudtryk. Dog var de meget begejstrede over den smule jeg trods alt kunne sige: ting som cam on (tak), noung qua (meget laekkert - om maden), rat vui duruc gap ban (rart at moede dig) og no qua (jeg er meget maet) - en meget brugbar saetning naar dine sidemaend under maaltidet for femte gang fylder din skaal.
Jeg blev meget konfus da vi efter aftensmaden kiggede paa bryllupsbilleder af det selv samme par hvis bryllup vi var kommet for at fejre. Der var rigtig mange proffesionelle billeder af parret i forskellige omgivelser, blandt andet paa stranden og i en skov, men der var ogsaa "amatoer" billeder fra en anden bryllupsfest. Jeg fandt ud af at de allerede var blevet gift og havde holdt bryllupsfest i brudens hjemby, og nu skulle de saa holde fest nummer 2 i gommens by.
Brylluppet startede naeste morgen klokken 7 hvor alle stod op og skulle goere sig klar, der var et virvar af folk i det store hus, men jeg lagde maerke til at de vietnamesiske kvinder er vaesentligt hurtigere til at komme i festlige folder end man typisk er vant til i Danmark. Det eneste make-up de brugte var massevis af meget hvid foundation, hvilket jeg personligt synes fik dem til at se lidt halvsloeje ud, men saadan skal det nok vaere. Da alle var klar tog samtlige gaester afsted i tre minibusser for at koere ud til et hotel og hente bruden og hendes foraeldre, traditionen tro. Bruden var paa dette tidspunkt ifoert den traditionelle brudekjole i roedt og guld, med en stor rund hat. gavegivningen var meget cerimoniel: brudeparret stod midt i den store stue og en efter en gik gaesterne op og gav deres gave og fik taget billeder med parret. Det er skik (fortalte Hin mig) at svigerforaeldrene giver meget kostbare gaver. Bruden fik en stor guldhaskaede og guldoereringe af svigerforaldrene og begge fik mange guldringe af nogle af de naermeste familiemedlemmer. Gommens bedstemor holdt en (tilsyneladende) meget roerende tale om familiebaand og aandelig velstand foran parret og resten af forsamlingen; flere af gaesterne og bruden kneb en taare.
Efter den cerimoni tog vi til et meget fint hotel - Queens palace - hvor vi skulle spise frokost. Jeg og de andre unge kvindelige gaester stod og tog imod alle gaesterne, der alle afleverede en konvolut med penge i et lille traehus paa bordet. Derefter gik vi op til det store lokale hvor vi skulle spise. "Fancy" er nok det bedste ord at saette paa det hele. Alle borde og stole var daekket med hvid silke og soelvpallietter. Der var store blomsterdekorationer paa bordene og der var en kaempe scene med balloner og flere blomster paa. Frokosten var et stort show, men konfetti, dansere paa scenen og folk i fine uniformer der serverede vin. Under selve frokosten kunne gaesterne gaa op paa scenen efter tur og synge en sang til brudeparret - saa mere fancy var det ikke end at der ogsaa blev blandet noget karaoke ind i det. Der kom hele tiden ny mad og frokosten var overstaaet ganske hurtigt, vi var tilbage i huset ved 15 tiden. Det var en rigtig sjov oplevelse at vaere en del af, og ingen synes det var maerkeligt at jeg som fremmed var med, men saadan er det for det meste, som rygtet siger det, er vietnamesere generelt umaadeligt gaestfrie.
Senere tog Hin og jeg til Hoi an, en by der virkelig er et besoeg vaerd. Efter snart 2 maaneder i Hanoi var det en befrielse at komme til den meget lille og meget stilfaerdige og smukke by. Der var de traditionelle kuloerte papirlamper og smaa hyggelige butikker overalt, og folk tog det generelt lidt mere med ro. Her var vi fra loerdag eftermiddag til mandag morgen. Vi gik ud paa nogle af de lokale barer om aftenen og fik ogsaa shoppet en del hvilket var naermest obligatorisk eftersom at byen er kendetegnet ved de mange smaa skraedderbutikker. Soendag koebte vi en masse frugt og cyklede til stranden, hvor vi chillede det meste af dagen, virkelig laekkert. Jeg blev selvfoelgelig roed selvom jeg var under parasollerne meget af tiden, men det var det hele vaerd hehe.. Efter at have spist en enorm og vanddrivende laekker skalddyrsfrokost med familien i Danang mandag, floej vi tilbage til Hanoi om eftermiddagen. I dag har jeg vaeret oppe paa den skole hvor jeg skal undervise resten af tiden for at snakke om hvilke timer jeg skal have osv. Det er en fancy skole for "extra talentfulde" unge mennesker, men paa trods at det, var engelsklaereren ret svaer at forstaa. Vi fandt dog ud af det hele og jeg skal starte med at have 5 timer i overmorgen, jeg faar dog lov til at kigge lidt foerst saa det er rart. Jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang, eleverne virker virkeligt soede og interesserede.
NU vil jeg hoppe paa min toptunede cykel og koebe en ordentlig roevfuld frugt paa det lokale marked!
Da bien (= farvel, jep det bliver bedre og bedre!)
torsdag den 16. september 2010
Underfundigheder
Saa gik der atter lidt tid!
Jeg vil gerne starte dette indlaeg med nogle smaa observationer jeg har gjort mig indtil videre. Der er saa mange underfundige karaktertraek som man langsomt laegger maerke til og som allesammen er en del af charmen...
En meget vigtig regel i Vietnam er at ALT kan vaere paa en scooter, og med alt mener jeg fx: en familie paa 5 personer, traeer, cykler (ja i flertal), 10 kasser oel, doede hunde, grise og fugle, diverse moebler - samlede eller hele - kort sagt alt hvad man har brug for at transportere kan vaere paa en scooter hvis man har nok snor og nok is i maven.
...hvilket bringer mig til naeste observation: vietnamesere har for meget is i maven. Jeg saa en dag en mand der paa motorvejen koerte meget hurtigt paa sin scooter mens han laa paa ryggen og styrede med foedderne. I det hele taget er der ikke den samme respekt over for motorveje som man er vant til herhjemme. Motorvejen lader til at vaere et oplagt sted for alt lige fra fodboldkampe til cykelture. (Hvis man har set "Fuglekrigen" kunne man godt spekulere over om man i Vietnam rent faktisk faar besked paa at gaa ud og lege i trafikken?)
I Vietnam kan alt laves af Bambus hvilket jeg personligt er meget imponeret af. Man kan lave instrumenter, doere, huse, skovle, stiladser, sko, smykker, skriveredskaber og meget mere, det er en meget praktisk plante.
I Vietnam er en meget lang tommelfingernegl hos maend et udtryk for en rebelsk og kontraer attitude, og tilmed et lettere farligt vaaben!
I Vietnam er Danmark kendt for godt broed...
I Vietnam har man ikke brug for trafikskilte, vigepligt, sikkerhedsseler og andet pjat.
I Vietnam er alt et potentielt job, fx det at gaa rundt og saelge tandstikker ved udendoers restauranter omkring spisetid.
I Vietnam er man en skam for familien og betragtet som uattraktiv hvis man ikke er gift naar man er 30.
I Vietnam kan man faa is med boennesmag - det er ikke helt skidt!
I Vietnam finder man dyrevelfaerd overvurderet; 10 hunde kan da sagtens vaere i et bur paa 1x1 meter, og hold nu op, hoens har jo i virkeligheden ikke brug for luft og sollys, det ved alle da.
I Vietnam er der udtvaerede regnbuer bag skyerne af og til! (Billeder kommer senere, og jeg tager i oevrigt ikke imod uromtantiske, videnskabelige forklaringer paa dette faenomen!)
I Vietnam kan man komme med bus til den anden ende af byen for 3 kr.
I Vietnam er intet saa helligt at det ikke kan goeres paa gaden! Her taler vi om at lave mad, spise, urinere mv., spille spil, sove, drikke sig fuld, forhandle, holde moeder osv.
I Vietnam kan man faa bildaek under sine sko hvis man lyster. Jeg blev en dag stoppet af en skomager der fluks spottede den arme tilstand mine samdaler aabenbart var i. Remmene var ganske rigtig gaaet lidt op i soemmene og ja de sandaler havde da overlevet en uges tisstoev og trav paa Roskilde Festival, jeg synes nu de klarede sig ganske godt. Han gik dog efter af have syet lidt paa dem i gang med at tilskaere stykker af bildaek og lime dem under bunden. Jeg var saa betaget af hans fingersnilde at jeg bare lod ham goere hvad end han mente var bedst for skoene. Saa efter syning, lapning, skosvaerte og pudsning var jeg klar til meget mere raskt trav med mine gode gamle sandaler, og fik til og med konplimenter fra andre skomagere jeg moedte. Det var en god dag...
I Vietnam spiser de hunde. (Ja det vidste i godt, men den var da oplagt.)
Naa, udover den tid jeg bruger paa at observere og tage paa ture, saa er jeg her jo egentlig ogsaa for at arbejde og redde verden. Jeg er godt klar over at der ikke har staaet saa meget om denne del af rejsen i min blog, men det er fordi det har lavet indtil nu har vaeret mere eller mindre ensformigt og i bund og grund ret meningsloest. Friendship Village (ja det er saa smuk og fint), er et godt koncept og boernene, der bor der har det godt og trives. Men det organisationen har brug for er donationer og af og til nogle workcamps, der kan komme og lave en masse praktisk arbejde paa ingen tid. Jeg vil ikke paastaa at stedet er egnet for individuelle frivillige. Desuden har de mens jeg har vaeret der, haft for mange frivillige til at arbejde der. Et eksempel paa denne paastand er at jeg i den foerste maaned brugte et par timer hver morgen paa at skaere graes ned i haven, hvorefter jeg fandt ud af at de havde en maskine til det formaal, naar de selv skulle i gang.. En anelse demoraliserende. Desuden er det ikke tilfredsstillende nok for mig at tegne og lege hver eneste dag og goere et stykke arbejde som enhver anden kunne have gjort. Selvfoelgelig er det vigtigt at boernene faar lov til at lege og er glade, men som sagt er der mange frivillige derude og det goer ingen forskel for dem om man kommer paa arbejde eller ej fandt jeg ud af da jeg var syg for et par uger siden, og fik at vide at det ikke var noedvendigt at ringe og sige til nogen. Jeg har kort sagt ikke betalt penge for at faa lov til at foele mig ligegyldig, saa jeg har snakket med dem her paa kontoret og har faaet lov til at undervise engelsk paa et gymansie i Hanoi i stedet for (ja man skulle tro det var et tegn paa at jeg bare ikke kan undvaere skolesystemet). Jeg var lige ude og se stedet og besoege en af de klasser jeg skal have, i dag. Jeg var rigtig positivt overrasket, de var allesammen rigtig soede og imoedekommende, laerer saavel som elever, og jeg var lettet over at jeg tilsyneladende ikke behoever at finde ukendte autoritaere sider af mig selv frem (hvilket ogsaa godt kunne blive svaert eftersom eleverne kun er et par aar yngre end mig).
Saa jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang med at arbejde der. Det eneste problem er at de er meget glade for sang og insiterede paa at jeg skulle synge en dansk sang foran hele klassen, da jeg praesenterede mig selv for dem i dag. Den eneste sang jeg kunne finde paa, paa det tidspunkt var dog en Peter Belli sang, og den turde jeg ikke rigtig give mig i kast med saa jeg har lovet at finde en sang jeg kan synge til naeste gang.. Yikes..
Af andet spaendende er at jeg skal til Hoi An i morgen med Hin. Hoi An er en lille by ca. i midten af Vietnam, der er kendt for rigtig gode skraeddere og laekre strande saa det skal nok blive sweet. Men hvad der er endnu bedre er at jeg skal med til et bryllup loerdag, det er jeg meget spaendt paa!
Pas godt paa jer selv og lad vaere med at skifte hest i vadestedet.
Jeg vil gerne starte dette indlaeg med nogle smaa observationer jeg har gjort mig indtil videre. Der er saa mange underfundige karaktertraek som man langsomt laegger maerke til og som allesammen er en del af charmen...
En meget vigtig regel i Vietnam er at ALT kan vaere paa en scooter, og med alt mener jeg fx: en familie paa 5 personer, traeer, cykler (ja i flertal), 10 kasser oel, doede hunde, grise og fugle, diverse moebler - samlede eller hele - kort sagt alt hvad man har brug for at transportere kan vaere paa en scooter hvis man har nok snor og nok is i maven.
...hvilket bringer mig til naeste observation: vietnamesere har for meget is i maven. Jeg saa en dag en mand der paa motorvejen koerte meget hurtigt paa sin scooter mens han laa paa ryggen og styrede med foedderne. I det hele taget er der ikke den samme respekt over for motorveje som man er vant til herhjemme. Motorvejen lader til at vaere et oplagt sted for alt lige fra fodboldkampe til cykelture. (Hvis man har set "Fuglekrigen" kunne man godt spekulere over om man i Vietnam rent faktisk faar besked paa at gaa ud og lege i trafikken?)
I Vietnam kan alt laves af Bambus hvilket jeg personligt er meget imponeret af. Man kan lave instrumenter, doere, huse, skovle, stiladser, sko, smykker, skriveredskaber og meget mere, det er en meget praktisk plante.
I Vietnam er en meget lang tommelfingernegl hos maend et udtryk for en rebelsk og kontraer attitude, og tilmed et lettere farligt vaaben!
I Vietnam er Danmark kendt for godt broed...
I Vietnam har man ikke brug for trafikskilte, vigepligt, sikkerhedsseler og andet pjat.
I Vietnam er alt et potentielt job, fx det at gaa rundt og saelge tandstikker ved udendoers restauranter omkring spisetid.
I Vietnam er man en skam for familien og betragtet som uattraktiv hvis man ikke er gift naar man er 30.
I Vietnam kan man faa is med boennesmag - det er ikke helt skidt!
I Vietnam finder man dyrevelfaerd overvurderet; 10 hunde kan da sagtens vaere i et bur paa 1x1 meter, og hold nu op, hoens har jo i virkeligheden ikke brug for luft og sollys, det ved alle da.
I Vietnam er der udtvaerede regnbuer bag skyerne af og til! (Billeder kommer senere, og jeg tager i oevrigt ikke imod uromtantiske, videnskabelige forklaringer paa dette faenomen!)
I Vietnam kan man komme med bus til den anden ende af byen for 3 kr.
I Vietnam er intet saa helligt at det ikke kan goeres paa gaden! Her taler vi om at lave mad, spise, urinere mv., spille spil, sove, drikke sig fuld, forhandle, holde moeder osv.
I Vietnam kan man faa bildaek under sine sko hvis man lyster. Jeg blev en dag stoppet af en skomager der fluks spottede den arme tilstand mine samdaler aabenbart var i. Remmene var ganske rigtig gaaet lidt op i soemmene og ja de sandaler havde da overlevet en uges tisstoev og trav paa Roskilde Festival, jeg synes nu de klarede sig ganske godt. Han gik dog efter af have syet lidt paa dem i gang med at tilskaere stykker af bildaek og lime dem under bunden. Jeg var saa betaget af hans fingersnilde at jeg bare lod ham goere hvad end han mente var bedst for skoene. Saa efter syning, lapning, skosvaerte og pudsning var jeg klar til meget mere raskt trav med mine gode gamle sandaler, og fik til og med konplimenter fra andre skomagere jeg moedte. Det var en god dag...
I Vietnam spiser de hunde. (Ja det vidste i godt, men den var da oplagt.)
Naa, udover den tid jeg bruger paa at observere og tage paa ture, saa er jeg her jo egentlig ogsaa for at arbejde og redde verden. Jeg er godt klar over at der ikke har staaet saa meget om denne del af rejsen i min blog, men det er fordi det har lavet indtil nu har vaeret mere eller mindre ensformigt og i bund og grund ret meningsloest. Friendship Village (ja det er saa smuk og fint), er et godt koncept og boernene, der bor der har det godt og trives. Men det organisationen har brug for er donationer og af og til nogle workcamps, der kan komme og lave en masse praktisk arbejde paa ingen tid. Jeg vil ikke paastaa at stedet er egnet for individuelle frivillige. Desuden har de mens jeg har vaeret der, haft for mange frivillige til at arbejde der. Et eksempel paa denne paastand er at jeg i den foerste maaned brugte et par timer hver morgen paa at skaere graes ned i haven, hvorefter jeg fandt ud af at de havde en maskine til det formaal, naar de selv skulle i gang.. En anelse demoraliserende. Desuden er det ikke tilfredsstillende nok for mig at tegne og lege hver eneste dag og goere et stykke arbejde som enhver anden kunne have gjort. Selvfoelgelig er det vigtigt at boernene faar lov til at lege og er glade, men som sagt er der mange frivillige derude og det goer ingen forskel for dem om man kommer paa arbejde eller ej fandt jeg ud af da jeg var syg for et par uger siden, og fik at vide at det ikke var noedvendigt at ringe og sige til nogen. Jeg har kort sagt ikke betalt penge for at faa lov til at foele mig ligegyldig, saa jeg har snakket med dem her paa kontoret og har faaet lov til at undervise engelsk paa et gymansie i Hanoi i stedet for (ja man skulle tro det var et tegn paa at jeg bare ikke kan undvaere skolesystemet). Jeg var lige ude og se stedet og besoege en af de klasser jeg skal have, i dag. Jeg var rigtig positivt overrasket, de var allesammen rigtig soede og imoedekommende, laerer saavel som elever, og jeg var lettet over at jeg tilsyneladende ikke behoever at finde ukendte autoritaere sider af mig selv frem (hvilket ogsaa godt kunne blive svaert eftersom eleverne kun er et par aar yngre end mig).
Saa jeg glaeder mig rigtig meget til at komme i gang med at arbejde der. Det eneste problem er at de er meget glade for sang og insiterede paa at jeg skulle synge en dansk sang foran hele klassen, da jeg praesenterede mig selv for dem i dag. Den eneste sang jeg kunne finde paa, paa det tidspunkt var dog en Peter Belli sang, og den turde jeg ikke rigtig give mig i kast med saa jeg har lovet at finde en sang jeg kan synge til naeste gang.. Yikes..
Af andet spaendende er at jeg skal til Hoi An i morgen med Hin. Hoi An er en lille by ca. i midten af Vietnam, der er kendt for rigtig gode skraeddere og laekre strande saa det skal nok blive sweet. Men hvad der er endnu bedre er at jeg skal med til et bryllup loerdag, det er jeg meget spaendt paa!
Pas godt paa jer selv og lad vaere med at skifte hest i vadestedet.
Abonner på:
Opslag (Atom)